Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlayStation 4 er landet i Danmark - har du fået din? - FlatpanelsDK

PlayStation 4 er landet i Danmark - har du fået din?

29 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

PlayStation 4 er officielt landet i Danmark. Mange forudbestillinger er sendt ud i går, så du skulle modtage din PS4 i dag, men visse butikker vil også have lager på åbningsdagen, hvis du er forberedt på at stå i kø. Har du fået dit eksemplar?

Opdatering: Sony siger, at "What's New"-sektionen og undermenuerne til spil er slået fra ved lancering for at sikre god forbindelse til onlinedelen.

PlayStation 4 er landet i Danmark

I dag, to uger efter den amerikanske lancering, er PlayStation 4 landet i Danmark og mange andre dele af Europa. I USA og Canada blev der tilsammen solgt 1 million eksemplarer på lanceringsdagen, hvilket gør det til den mest solgte spilkonsol til dato, sammen med Xbox One.

Alle forudbestillinger til lanceringsdagen er allerede reserverede, men visse butikker oplyser, at de vil have et lager af konsoller til folk, som kommer ind fra gaden (eller står i kø). Har du derfor stadig ikke sikret dig dit eksemplar, kan du måske stadig nå det. Allerede fra midnat åbnede visse butikker dørene til lange køer.

PlayStation 4
150 heldige gæster var til et stort lanceringsevent i København, hvor PlayStation 4 officielt blev præsenteret og lanceringen fejret


Lanceringen af PlayStation 4 markerer også den nye generation af spilkonsoller. PlayStation 4 er 10 gange kraftigere og udkommer 7 år efter lanceringen af PlayStation.

- ”Vi har oplevet en enorm efterspørgsel på PlayStation 4, ikke bare i Danmark men i hele verden. Mange kunder har valgt at forudbestille deres konsol hos forhandlerne for flere måneder siden, og med den store efterspørgsel tegner det også til, at der bliver rift om konsollerne ude i de butikker, hvor PlayStation 4 sættes til salg i dag,” siger Mette Bergholt Buhl, marketingchef i PlayStation Danmark.

Læs FlatpanelsDKs dybdegående test af PlayStation 4 her.

Har du fået dit eksemplar? Del gerne dine første erfaringer med os.

PlayStation 4
Dansk PS4 lancering ved midnat hos Gamestop, Billede: Morten Skovgaard




Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |