Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonThe Interview tjener mere online end i biograferne - FlatpanelsDK

The Interview tjener mere online end i biograferne

31 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Meget er blevet sagt og skrevet om filmen The Interview efter Sony Pictures blev hacket, men nu har vi de første hårde salgsdata. The Interview har tjent langt flere penge online end i biograferne, hvilket beviser, at der er et alternativ til Hollywood’s “udgivelsesvindue”-model.

15 millioner online - uden iTunes

Store film udgives normalt i biograferne først, derefter til salg og leje og til sidst på abonnementstjenester såsom tv-kanaler og Netflix. Dette kaldes vindue-modellen. Netflix er en af de spillere, som arbejder på at nedbryde den ved at udgive film på tjenesten og i biograferne samtidig, og Sony Pictures er blevet tvunget til at forsøge nye ting efter hacker-skandalen.

The Interview


The Interview er således en af de første store film, som er udgives online og i biograferne samtidig. Biografpremieren var begrænset til 331 biografer i stedet for de planlagte 3000, men det er stadig interessant at bemærke, at filmen indtjente langt mere online end i biograferne ($15 millioner vs $2.85 millioner) i perioden december 24-27-

Premieren online var også begrænset til nogle få partnere. Filmen blev oprindelig tilbudt af Google Play Film, YouTube Film og Xbox Video, men blev først tilføjet til iTunes d. 28. december. Salgstal for iTunes og andre store filmudlejningstjenester er derfor ikke inkluderet i de 15 millioner dollars.

Sony oplyser, at filmen blev lejet eller købt mere end 2 millioner gange fra december 24-27, hvilket gør den til Sony’s mest succesfulde online-udgivelse nogensinde. Snowpiercer blev tidligere frigivet under samme model og indtjente 7 millioner dollars online.

På trods af de uheldige omstændigheder, markerer The Interview det første store tab for biograferne i kampen om at holde filmene fastlåst i en gammeldags model. Som mange andre brancher har vist os, så er modstand nytteløs, når købernes forventninger ikke mødes. Hele episoden har ikke mindst bevist, at det i 2014 er muligt at frigive film online.

- Kilde: Qz

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |