Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft HoloLens laver hologrammer omkring dig - FlatpanelsDK

Microsoft HoloLens laver hologrammer omkring dig

22 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

På Microsoft’s Windows 10 præsentation afslørede selskabet også teknologi, som de har arbejdet på i en årrække. HoloLens er en slags brille, der kan placere ”hologrammer” i stuen omkring dig. Microsoft kalder det ”the future of computing”.

Windows Holographic

Det er denne form for teknologi, som folk har drømt om i årevis, og nu tager Microsoft de første skridt imod at gøre det til virkelighed. Når du tager HoloLens på kan du opleve genstande og video i omgivelserne.

Microsoft demonstrerede HoloLens i aktion i flere forskellige scenarier fra spil til mere praktiske dagligdagssituationer. De viste, hvordan du kan spille Minecraft - som Microsoft for nylig købte for $2,5 milliarder dollars - på stuebordet og hvordan du kan genskabe computergenererede objekter i den virkelige verden. De tog endda seeren til Mars for at udforske landskabet på planeten. Det er muligt at interagere med objekter ved hjælp af fingerbevægelser.

Microsoft HoloLens


HoloLens-headsettet er en del af hvad Microsoft kalder Windows Holographic; et initiativ som bogstaveligt talt skal bringe Windows ud i verden omkring dig. HoloLens indeholder en komplet computer, inklusiv CPU, GPU og sensorer, så det behøver ingen ledninger for at fungere.

HoloLens er ikke virtual reality. Det kan ikke helt sammenlignes med Oculus Rift. Microsoft forsøger i stedet at augmentere computerobjekter ovenpå din virkelige verden. Det lader nærmere til at kunne sammenlignes med det hemmelige Magic Leap-projekt. Tænk blot over mulighederne, hvis det kan kobles op på en Xbox One.

HoloLens er ikke bare en demonstration, for Microsoft har rent faktisk intentioner om at sælge det som et produkt til forbrugerne og virksomheden. Det skal lanceres ”indenfor en Windows 10 tidsramme", hvad det så end skal betyde.



Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |