Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreamingtjenesten Filmperler udvælger smalle film - FlatpanelsDK

Streamingtjenesten Filmperler udvælger smalle film

30 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

En ny streamingtjeneste har fokus på de smalle film, som har tendens til at drukne i mængden, og samarbejder med Vimeo for at få en solid distributionsplatform, hvor bl.a. Apple TV og Chromecast understøttes fra start.

De smalle film

Tjenesten Filmperler fortæller, at de har fokus på udenlandske arthouse-film i stedet for amerkanske blockbusters. Det er typisk smalle film med ”et unikt kunstnerisk udtryk”, som har vundet eller har været nomineret til filmpriser.

- ”Det skal være nemt for filmelskere at finde og se gode arthouse-film i ordentlig kvalitet,” lyder det fra selskabet. ”Det er vores credo her på Filmperler, hvor vi har samlet arthouse-titler, som har haft dansk biografpremiere, samt en masse andre unikke filmoplevelser fra hele verden. Oplevelser der udfordrer, fascinerer og gør indtryk, og som er svære at opdrive på andre filmtjenester!”

Film kan købes eller lejes enkeltvis. Lejede film kan ses i 48 timer og der er danske undertekster. Der fremhæves titler såsom ’The Handmaiden’, ’Team Hurricane’, ’Efter Stormen’, ’Heart of a Dog’ og ’Wolf and Sheep’. Du kan gennemgå kataloget på filmperler.dk.

Filmperler, der er skabt af selskabet Angel Films, er ikke den eneste tjeneste, som arbejder på at give de smalle film et publikum i stuen. Tjenesten Filmlounge skulle skulle have været lanceret tidligere på året, men er blevet forsinket.



Kan ses på TV & andre enheder

Filmperler har fravalgt at bygge egen streamingplatform. De samarbejder i stedet med Vimeo. Derfor opbevares og afspilles film direkte fra Filmperler-sektionen i Vimeos app.

Samarbejdet med Vimeo giver bred distribution på diverse enheder fra dag 1 og sikrer god billedkvalitet samt funktioner såsom undertekster.

Vimeo app’en er allerede tilgængelig på Apple TV, iOS, Android og udvalgte Smart TV. Videoer kan tilfås på PC og Mac via browseren. Der understøttes desuden Chromecast og Airplay.

Filmperler blev lanceret i fredags i beta. Du kan kigge nærmere på sagerne på filmperler.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |