Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV klar til Android TV i beta - FlatpanelsDK

DRTV klar til Android TV i beta

09 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

Efter flere års tilstedeværelse på Apple TV (tvOS) er DRTV nu også kommet til Android TV - til at starte med i en beta-udgave. Det er med arkiv og tv-kanaler.

DRTV til Android TV

DRTV til Android TV er klar i en beta-udgave, hvor danskerne kan hjælpe med at finpudse tingene. I den nuværende version er der adgang til tv-kanalerne og kataloget, herunder indholdsuniverser som DR3, der i dag kun findes på DRTV. Dermed kan man tilgå DRTV direkte på Android TV fra blandt andet Sony, Philips, Sharp og TCL samt bokse som Nvidia Shield. Der har hidtil ligget et DR-ikon i brugerfladen på Sony TV, men det har været et link til HbbTV-delen fremfor en officiel app fra DR. - "Tak, fordi du hjælper os med at afprøve DRTV på Android TV i beta-perioden," skriver DR sammen med en supplerende liste (se nederst). "Hvis du oplever andre fejl eller udfordringer, når du bruger DRTV på Android TV, må du gerne beskrive dem for os på www.dr.dk/feedback." Brugerfladen er i store træk den samme som på tvOS i Apple TV. Der er funktioner som login, bogmærker og undertekster. App'en afvikles fint på redaktionens Android TV-enheder.

DRTV på Android TV

Langt tilløb

Google søsatte Android TV i midten af 2014. Status ved udgangen af 2015 var, at der stadig ikke var en eneste dansk app at finde i butikken. Det stod i skarp kontrast til Apple TV, som ved lancering i oktober 2015 havde DRTV, Viaplay og HBO Nordic. Siden da er danske og nordiske streamingtjenester begyndt at støtte op om Googles projekt. De fleste større tjenester har i dag en app til platformen, men DRTV har længe glimret ved sit fravær. I november 2019 meldte DR officielt ud til Flatpanels, at en app var under udvikling. App'en kan findes i Google Play-butikken her, hvorfra den kan installeres på din enhed. Det er endnu ikke lykkes os at søge app'en frem direkte i butikken på Android TV, men det burde være et spørgsmål om tid.

DRTV på Android TV


DRTV på Android TV


DRTV på Android TV

DRTV beta til Android TV

Tak, fordi du hjælper os med at afprøve DRTV på Android TV i beta-perioden. Disse ting er vi ved at finpudse lige nu: Formatering af sæsonnummer Udvidelse af hele programbeskrivelser Episode udløbsdato mangler Disse ting er ikke en del af beta-versionen: Screenreader funktionalitet Google assistant voice commands Global search funktionalitet Hvis du oplever andre fejl eller udfordringer, når du bruger DRTV på Android TV, må du gerne beskrive dem for os på www.dr.dk/feedback
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |