Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO tager første skridt mod 4K HDR & Dolby Atmos i USA - FlatpanelsDK

HBO tager første skridt mod 4K HDR & Dolby Atmos i USA

02 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

Ligesom på HBO Nordic i Norden, har amerikanerne ikke kunnet nyde film og serier i 4K HDR og Dolby Atmos hos HBO. Med Wonder Woman 1984 tager selskabet første skridt.

4K HDR på HBO Max

WarnerMedia lancerede i maj 2020 HBO Max i USA. Det er en ny streamingtjeneste, som med tiden skal erstatte andre HBO-tjenester. Med hele HBO-kataloget plus film fra Warner Bros og en masse andet indhold skal tjenesten udfordre Netflix m.fl. Med filmen Wonder Woman 1984, som får simultanpremiere på HBO Max og amerikanske biografer den 25. december 2020, tager selskabet første skridt ind i æraen for 4K HDR og Dolby Atmos. Det bekræfter filmens instruktør og WarnerMedia. I Danmark og andre regioner får filmen normal biografpremiere lidt tidligere i december. HBO Nordic har overfor Flatpanels bekræftet, at der ikke foreligger planer om streaming-premiere. Den 25. december vil amerikanere kunne streame filmen i 4K HDR på følgende enheder: Apple TV 4K, Amazon FireTV, Chromecast Ultra, AT&T TV og visse Android TV-enheder. Spilkonsollerne er ikke med i puljen, men HBO lover udvidet support i 2021. - "HBO Max will expand these capabilities to further films and TV series, as well as adding support for additional devices, throughout 2021." Det vides endnu ikke, hvornår HBO Max kommer til Norden. Selskabet sagde dog sidste år, at Europa og Latinamerika prioriteres, når den internationale lancering skydes i gang. Målsætningen er at have 75-90 mio. abonnenter på tværs af USA, Europa og Latinamerika i 2025. - Kilde: Patty Jenkins, WarnerMedia

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |