Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazons MGM-opkøb rykker ikke på biografpremiere til 007 - FlatpanelsDK

Amazons MGM-opkøb rykker ikke på biografpremiere til 007

30 May 2021 | Rasmus Larsen |

James Bond vender tilbage til de mørke sale i No Time to Die. Det slår den andel halvdel af konstellation fast efter Amazons opkøb filmstudiet MGM.

007 i biografen

Amazon vil kun eje 50% af James Bond-franchisen efter opkøbet af MGM. Den anden halvdel har siden første film i 1962 været styret af Eon, som ejes af Broccoli-familen. Det er Broccoli-familen, som har det sidste ord, ifølge amerikanske medier, og kort tid efter opkøbet blev annonceret, meldte de klart ud. - "Vi forpligter os til fortsat at lave James Bond-film til det verdensomspændende biografpublikum," lød det fra Eon cheferne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson til mediet Variety. Dermed står næste film i rækken, No Time to Die, stadig til at få biografpremiere verden over.

Bagkatalog og nyproduktion

Hvor lang tid der går før No Time to Die dukker op på Amazons streamingtjeneste, Prime Video, er et åbent spørgsmål, men Amazon har traditionelt valgt at respektere biografvinduet, når de har produceret større film. Netop betingelsen om biografpremiere var hovedårsagen til, at Apple ikke gik videre da de tidligere forhandlede med MGM, ifølge mediet Variety. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Skyfall har været den mest indbringende film i rækken, målt på biografomsætning. Den omsatte for 1,1 milliard dollars i biografer verden over. Hvad Amazon i stedet får er et bagkatalog af James Bond-film, samtidig med, at selskabet kan være med til at præge fremtiden netop som Daniel Craig siger farvel til rollen som den hemmelige agent. Efter adskillige forsinkelser er premieren på No Time to Die blevet fremrykket til 30. september 2021 i danske biografer. Det fremgår af biografernes premiereliste.
- Kilde: Variety, Danske Biografer

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |