Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ har store premierer på programmet - FlatpanelsDK

Disney+ har store premierer på programmet

24 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

Disney+ sætter i dag dato på nogle af de store premierer, der ligger i årets første kvartal, bl.a. Pam & Tommy, The King's Man, Turning Red og Moon Knight.

Disney+ premierer

Tv-serien om Pamela Anderson og Tommy Lee, Pam & Tommy, får premiere den 2. februar (første tre afsnit) efterfulgt af The King's Man, der er tredje film i Kingsman-rækken, den 23. februar – knap 40 dage efter dansk biografpremiere. Den 11. marts puster Disney på ny til ilden i stridigheden med biograferne. Turning Red skulle have markeret Pixars comeback i de mørke sale, men biografer har afvist simultanpremiere, hvorfor filmen får eksklusiv premiere på Disney+. Pixar har i øvrigt omfavnet HDR (High Dynamic Range), hvilket ikke er muligt at fremvise i 99,99% af verdens biografer. Det nye kapitel i Ice Age-universet, The Ice Age Adventures of Buck Wild, får ligeledes direkte premiere på Disney+. Det sker den 25. marts. Den 30. marts fortsætter Marvel-universet med tv-serien Moon Knight, som udkommer ugentligt.

Pam and Tommy

Disney+ er mere end familieindhold, lyder budskabet i ny kampagne. Foto: Pam & Tommy, Disney

Mere end familieindhold

Disney søsætter i forbindelse med de kommende bekræftede premierer en stor reklamekampagne på tv-fladen under titlen House of Disney+. Kampagnen forsøger at positionere Disney+ som en streamingtjeneste med mere end familieindhold. Indholdet for de ældre seere kan findes i voksensektionen af Disney+ og adgang begrænses vha. en PIN-kode. For hver brugerprofil kan man opsætte indholdsniveauet særskilt. I de kommende måneder vil Disney+ desuden have premiere på The Dropout, How I Met Your Father, The Kardashians, Pistol og West Side Story. Sidstnævnte skulle have haft bred biografpremiere i Danmark, men blev offer for konflikten. Få overblikket i Streaming-kalenderen, der nu indeholder de titler, som Disney har bekræftet datoer på i dag. Disney+ koster 79 kr/md. i Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |