Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony bekræfter at PS5 får HDMI 2.1 VRR i 'de kommende måneder' - FlatpanelsDK

Sony bekræfter at PS5 får HDMI 2.1 VRR i 'de kommende måneder'

23 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

Sony har i dag bekræftet, at HDMI 2.1 VRR (Variable Refresh Rate) support lander på PlayStation 5 i "de kommende måneder" via en firmwareopdatering.

Endelig!

PS5-ejere vil snart kunne nyde spil i VRR, der giver mere flydende gameplay uden 'tearing' (billede der kortvarigt deles lodret i to) med lavere input-forsinkelse. PS5 skal tilsluttes en TV-skærm eller en monitor med HDMI 2.1 VRR support. - "Vi er også glade for at kunne fortælle, at Variable Refresh Rate (VRR) er planlagt til at blive udgivet på PS5 i de kommende måneder. På HDMI 2.1-kompatible TV og PC-skærme synkroniserer VRR dynamisk skærmens opdateringshastighed med PS5-konsollens grafiske output. Dette forbedrer den visuelle ydeevne for PS5-spil ved at minimere eller eliminere visuelle artefakter, såsom problemer med frame-pacing og screen-tearing. Gameplayet i mange PS5-titler føles jævnere, idet scener gengives øjeblikkeligt, grafikken ser skarpere ud, og inputforsinkelsen reduceres. Tidligere PS5-spil kan optimeres fuldt ud til VRR gennem en spilpatch, og fremtidige spil kan inkludere VRR-support ved lancering," annoncerede Hideaki Nishino, SVP for Platform Experience, Sony Interactive Entertainment. Her er PlayStation 5 konsollens kommende VRR-menu.

PS5 VRR menu

PS5's new VRR menu

Sony forklarer, at brugere desuden kan vælge at aktivere VRR i PS5-spil, som ikke kører med ulåst frame-rate, om end dette kan forårsage visuelle artefakter. - "Som en ekstra mulighed kan du også vælge at anvende VRR til PS5-spil, der ikke understøtter det. Denne funktion kan forbedre videokvaliteten i nogle spil. Hvis dette resulterer i uventede visuelle effekter, kan du til enhver tid deaktivere denne indstilling. Både VRR og denne sekundære mulighed kan slås til eller fra. Bemærk venligst, at resultaterne kan variere afhængigt af det TV, du bruger, og det spil, du spiller. Efterhånden som vi kommer tættere på funktionens udgivelse, deler vi flere detaljer, inklusive nogle af de spil, der vil aktivere VRR-support gennem en spilpatch." Læs også: Test: PlayStation 5 Xbox understøtter allerede HDMI 2.1 VRR foruden AMD FreeSync. Det gælder både Xbox One og Xbox Series generationerne. Herudover har VRR været supporteret i årevis i PC'er i form af AMD FreeSync og Nvidia G-Sync. Du kan se, hvilke TV-modeller, der understøtter HDMI 2.1 VRR i TV-databasen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |