Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film - FlatpanelsDK

DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film

27 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Hidtil har DRTV ikke i sit arkiv måtte lægge de amerikanske og visse andre udenlandske film og serier til streaming, som DR-kanaler har sendt. Det har ny public service-kontrakt ændret på.

Flatpanels omtalte ændringen i public service-kontrakten i september , med begrundelsen fra tidl. kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, at de "internationale streamingtjenester og tech-giganter har skabt en hård konkurrence om vores opmærksomhed"."

Ændringen betyder konkret, at DR må lægge de Hollywood-film og udenlandske tv-serier, som de indkøber til tv-kanalerne, i arkivet på DRTV til streaming, så danskere kan se dem, når de har tid og lyst. DRTV skal heller ikke længere fjerne andet udenlandsk indhold efter otte dage.


DRTV Hollywood film

Hollywood-film på DRTV kan findes i flere kategorier, bl.a. under 'mest sete film'. Foto: Flatpanels

Hollywood på DRTV

Amerikansk underholdning i form af Hollywood-spillefilm er begyndt at dukke op på DRTV. Dermed konkurrerer DR mere direkte med de mange internationale streamingtjenester, som over de seneste år er kommet til Danmark. Der tilbydes ved opstart Hollywood-film såsom Ad Astra, American Made, Get Out, The Nice Guys, The Hitman's Bodyguard, A Hologram for the King, A Cure for Wellness og Jexi. Kataloget udskiftes løbende. Public service-kontrakten gælder frem til 2025.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |