Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKontodeling på Netflix: Flere detaljer om ekstra medlemmer - FlatpanelsDK

Kontodeling på Netflix: Flere detaljer om ekstra medlemmer

30 May 2023 | Rasmus Larsen |

Netflix begyndte i sidste uge at opkræve ekstra for kontodeling udenfor husstanden i Danmark. Det koster 39 kr/md., men der er detaljer, man bør være opmærksom på.

De yderligere detaljer stammer fra et support-dokument, som Flatpanels har modtaget. Heri beskrives følgende:

Kun abonnenter med Netflix Standard (114 kr/md) og Premium (149 kr/md.) kan tilføje ekstra medlemmer til 39 kr/md. Basic-pakken giver ikke muligheden for ekstra medlemmer. Heller ikke den kommende reklamepakke giver muligheden.

Netflix oplyser, at en Standard-konto kan tilkøbe 1 ekstra medlem og en Premium-konto 2 ekstra medlemmer. Hvert ekstra medlem får eget login med eget password og egen brugerprofil.

Fakturering af ekstra medlemmer sker til indehaveren af hovedkontoen. Det er kun muligt, hvis man har direkte abonnement hos Netflix. Det virker altså ikke, hvis man har Netflix gennem tele- eller tv-udbyder såsom Telmore eller YouSee.


Begrænsninger for ekstra medlemmer

Ekstra medlemmer får samme indhold og funktionalitet (f.eks. 4K, Dolby Vision, Dolby Atmos) som hovedkontoen. Dette strækker sig dog ikke til antallet af samtidige streams, der i Standard-pakken er 2 og i Premium-pakken er 4. Hvert ekstra medlem kan nemlig kun se Netflix på én enhed ad gangen – 1 stream. Det betyder i praksis, at der godt kan tilknyttes flere enheder, eksempelvis en TV-skærm og en tablet, men der kan kun streames på én enhed på ethvert givent tidspunkt. Læs også: TV 2 Plays begrænsning på live-kanaler er 'et problem' og vil 'koste kunder' Det samme gælder download til offline-visning; kun én ad gangen. Ekstra medlemmer kan også kun have én brugerprofil (kan ikke være en børneprofil) og skal befinde sig i samme land som hovedkontoen – VPN og lignende virker ikke, siger Netflix. Ligesom hovedkontoen, kan ekstra medlemmer dog rejse i indland og udland med deres Netflix. Med andre ord er der begrænsninger på ekstra medlemmer, som gør, at nogle husstande vil være bedre tjent med at oprette et særskilt Netflix-abonnement til fuld pris. Et ekstra medlem kan købes fra Netflix' indstillingsmenu via en web-browser.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |