Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDen nye Xbox hjemmeskærm ruller ud nu - FlatpanelsDK

Den nye Xbox hjemmeskærm ruller ud nu

04 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Nu udrulles endnu en opdatering af Xbox hjemmeskærmen til Xbox Series X/S og Xbox One konsoller verden over.

Efter at Microsoft i april opgav planerne – efter pres fra brugerne – om at udrulle en ny brugerflade til Xbox fuld af reklamer, har selskabet justeret designet til at vise færre reklamer og større baggrundsbilleder.

Det ser ud til, at der stadig er en anseelig mængde reklamer på hjemmeskærmen, især for Microsofts abonnementstjeneste til spil, Xbox Game Pass. Der er imidlertid også en række forbedringer til layout, navigation og 'game art'.

Den nye hjemmeskærm er på vej ud verden over, bekræfter Microsoft, som tilføjer, at det vil tage et par uger før den er at finde på alle konsoller.

Selskabet fremhæver 3 nøglefunktioner (med selskabets egne ord):
  • Giver nem navigation til dit bibliotek, Microsoft Store, Xbox Game Pass, søgning og indstillinger helt øverst på din hjemmeskærm ved at introducere en ny 'quick access'-menu.
  • Forenkler layoutet og giver dig mere plads til at se din baggrund ved at reducere størrelsen på nogle af fliserne og flytte dem til bunden af skærmen.
  • Tilføjer en dynamisk game art-funktion som opdaterer standardbaggrunden og viser den smukke kunst, der er forbundet til hver titel, når du flutter markøren over fliserne.

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

    27 Oct 2025 |

    Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

    27 Oct 2025 |

    Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

    24 Oct 2025 |

    Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

    24 Oct 2025 |

    Hvem vil købe Warner Bros?

    24 Oct 2025 |

    Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

    24 Oct 2025 |