Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG dropper det sammenrullelige OLED TV - FlatpanelsDK

LG dropper det sammenrullelige OLED TV

15 May 2024 | Rasmus Larsen |

Fem år efter den glitrende lancering, har LG trukket stikket til sit sammenrullige OLED TV og opgivet projektet. Producenten vil fortsat eksperimentere med nye TV-koncepter.

Muliggjort af OLED-skærmteknologi, præsenterede LG i 2019 det første sammenrullelige TV på CES-messen i Las Vegas. Den originale R9 model blev erstattet af RX i 2020 og R1 i 2021, alle i 65 tommer. R1 fortsatte på markedet i 2022 og 2023.


Idéen var, at køberen kunne skjule den sorte skærm, når den ikke var i brug. Højttaleren nedenunder fungerede som musikanlæg, når skærmen var rullet sammen. I 2020 gik LG så langt som til at hævde, at lanceringen af TV'et "markerer et vendepunkt i TV-historien". Ifølge den koreanske avis Chosun har salget af LGs sammenrullelige OLED TV været minimalt. TV'et blev lanceret i Europa med et prisskilt på 60.000 Euro.

Nye LG OLED-koncepter

Produktionslinjen blev lukket i slutningen af 2023, ifølge avisen. Forgæves forsøg på at nedbringe produktionsomkostningerne ser ud til at have spillet en afgørende rolle i beslutningen om at opgive projektet. LG har dog ikke opgivet i bestræbelserne på at genopfinde TV'et, som vi kender det. Sidste år lancerede LG Electronics det første "trådløse" OLED TV med en ekstern tilslutningsboks, der forbinder trådløst til TV'et. Senere i 2024 vil LG lancere sit første gennemsigtige OLED TV, der ligeledes gør brug af den trådløse tilslutningsboks. - "Vi vil fortsætte med at introducere innovative produkter, der giver kunderne differentieret premium-værdi, såsom det 'trådløse-transparente OLED TV', der blev afsløret på CES 2024 tidligere på året," siger en talsperson fra LG til den koreanske avis Chosun. - Kilde: Chosun

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |