Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid 14 klar til Chromecast med Google TV: Her er nyhederne - FlatpanelsDK

Android 14 klar til Chromecast med Google TV: Her er nyhederne

13 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Google har trykket play på den lovede opdatering til Chromecast med Google TV, der opgraderer Android fra version 12 til 14.
Opdateret 25.6.2025: Så er ny Android 14 software blevet frigivet, skriver 9to5Google. UTTC.241218.008.H1.13427172 udrulles nu til både dem, der nåede at installerede den første Android 14 software, og dem, der ikke nåede det. Softwaren er stadig på sikkerhedsopdateringen fra januar 2025. Opdateret: Google har åbenbart sat udrulningen af Android 14 opdateringen til Chromecast på pause pga. problemer med softwaren. Her 3 måneder efter er udrulningen stadig ikke genoptaget, skriver 9to5Google.
I sommeren 2024 lancerede Google den nye Google TV Streamer som afløser for Chromecast med Google TV, der nu er helt udgået. Læs også: Test: Google TV Streamer Selskabet lovede dog at stadig opdatere de ældre enheder til Android 14, og efter 6-7 måneders ventetid lever Google op til sit løfte.

Android 14 til Chromecast

Chromecast med Google TV (4K) blev lanceret i 2020 med Android 10 og fik senere Android 12. Google sprang Android 11 og 13 over til Chromecast, så opdateringen til Android 14 er den anden store OS-opdatering. Opdateringen giver understøttelse af Googles nye stemmefjernbetjening, der kan købes separat, herunder 'Find My Remote'-funktionen og 'Magic Button', der kan konfigureres som genvejsknap efter egen præference. Der er også sikkerhedsopdateringer fra januar 2025 samt mindre stabilitetsforbedringer og optimeringer. Ifølge Google leverer Android 14 "en hurtigere og mere responsiv TV-oplevelse". Android 14's energitilstande og picture-in-picture funktioner er forbeholdt TV-skærme med Google TV. Google har ikke kommenteret på planerne for Android 16 til TV-enheder. Den nye version er pt. i beta. Google har sprunget Android 15 over til TV-enheder, idet selskabet er overgået til en 2-årig cyklus.

Nye funktioner uden systemopdatering

Google TV-enheder modtager også løbende nye funktioner, der ikke kræver systemopdatering. Disse rulles ud via Googles servere, hvilket også er måden, hvorpå Google tilføjer nye reklameformater i Google TV-brugerfladen. Nylige tilføjelser er eksempelvis Google Home-panelet til styring af hjemmeenheder og visse 'AI'-funktioner såsom filmbeskrivelser leveret af Gemini. Vi er pt. ved at downloade opdateringen til vores Chromecast med Google TV (4K), men har endnu ikke været i stand til at bekræfte, om den også ruller ud til Chromecast med Google TV (HD). Opdatering: HD-udgaven har også fået Android 14.

Android 14 til Chromecast – udgivelsesnoter

Android 14 Chromecast
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |