Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTrump vil lægge 100% told på film produceret udenfor USA - FlatpanelsDK

Trump vil lægge 100% told på film produceret udenfor USA

05 May 2025 | Rasmus Larsen |

Filmindustrien i USA er døende, siger den amerikanske præsident Donald Trump, hvorfor han agter at lægge 100% told på film, der produceres udenfor USA.

Udmeldingen kom henover weekenden fra Donald Trump på sit eget sociale media Truth Social. Det skriver Hollywood-mediet Variety.

- "Filmindustrien i Amerika DØR en meget hurtig død. Andre lande tilbyder alle mulige former for incitamenter for at lokke vores filmskabere og studier væk fra USA. Hollywood og mange andre områder i USA bliver ødelagt. Det er en målrettet indsats fra andre nationer og dermed en trussel mod den nationale sikkerhed. Det handler, ud over alt andet, også om budskaber og propaganda!", skriver Donald J. Trump (maskinoversat).

- "Derfor bemyndiger jeg Handelsministeriet og USA's handelsrepræsentant til straks at påbegynde processen med at indføre 100% told på alle film, der kommer ind i vores land, og som er produceret i udlandet. VI VIL HAVE FILM LAVET I AMERIKA, IGEN!"


Tv-serier nævnes ikke

Den foreløbige udmelding fra Trump går på film. Tv-serier nævnes ikke konkret. De nærmere detaljer kendes heller ikke, idet der ikke har været afholdt pressebriefing om sagen. Ikke desto mindre har udmeldingen sendt chokbølger gennem Hollywood, ifølge Variety. Chefer fra filmstudierne har henover weekenden afholdt hastemøder for at diskutere løsninger. Hollwood-film har i årtier været optaget både i og udenfor USA af hensyn til blandet andet naturlokationer og byer, men tendensen i senere år har været, at produktioner i stigende grad rykker udenlands for at nedbringe omkostningsniveauet.

Kan ramme Bond, Avatar, Mission: Impossible

Store filmfranchises som Avatar, The Avengers, Mission: Impossible, Fast and Furious og James Bond kan blive berørt af den foreslåede importtoldsats, idet de filmes i udlandet. Se også: Tema om Filmbranchen: Biografer vs. streaming Udmeldingen fra Trump kommer en uge før den årlige filmfestival i Cannes, hvor toldkrigen utvivlsomt vil blive et tema. - Kilde: Donald Trump, Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |