Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonos udruller bedre taleforbedring vha. AI - FlatpanelsDK

Sonos udruller bedre taleforbedring vha. AI

13 May 2025 | Rasmus Larsen |

Arc Ultra er den første soundbar fra Sonos, der får forbedret taleforbedring, hvor AI bruges til at identificere og udtrække stemmer i lydsporet.

Uklare stemmer og mumlende skuespillere i film, serier og andet tv-indhold er et tilbagevendende tema, når man spørger seerne.

Udfordringen forværres af, at særligt den ældre generation i udbredt grad lider af høretab af forskellig karakter. Sonos peger på tal fra Storbritannien, som påviser, at over halvdelen af alle vokse over 50 år lider af en form for høretab.


Fire indstillinger for taleforbedring

Den nye funktion fra Sonos giver brugeren mulighed for at vælge mellem fire grader af dialog-klarhed på Arc Ultra soundbaren. Max-indstillingen er tiltænkt seere med høretab. - "Derfor introducerer Sonos nu en opdateret funktion til Taleforbedring (Speech Enhancement) med fire forskellige indstillinger, så man selv kan justere dialog-klarheden – én af indstillingerne er udviklet specifikt til folk med høretab. Efter et langvarigt arbejde med at knække koden har AI givet det gennembrud, som gør det muligt at identificere dialog helt præcist i det samlede lydbillede, og akkurat fremhæve den tilstrækkeligt til at dialogen bliver klar og tydelig," forklarer Sonos.

Sonos Taleforbedring

Udrulles i dag

Den forbedrede Taleforbedring-funktion, som kan styres fra Sonos appen, udrulles fra i dag via en softwareopdatering til Sonos Arc Ultra. Selskabet kommenterer ikke på planerne for andre soundbarer. Læs også: Test: Sonos Arc Ultra Funktionen er udviklet i samarbejde med britiske RNID (Royal National Institute for Deaf People) og filmlyd-mixeren Chris Jenkins. Lanceringen fra Sonos er en del af en ny bølge af AI-baserede talefunktioner, der introduceres enten i TV-skærme fra f.eks. Sony og Samsung, i mediebokse såsom Apple TV 4K eller direkte på soundbaren. Funktionerne adskiller sig fra klassiske funktioner til taleforbedring i receivere og soundbarer, hvor frekvensbåndet, hvori stemmer ligger, blot boostes – dette giver uhensigtmæssige følgevirkninger.

Taleforbedring (Speech Enhancement) fra Sonos

De fire niveauer, med Sonos' egne ord: - Lav: Et subtilt, kunstnerisk løft, der fremhæver dialogen samtidig med, at den oprindelige oplevelse og skaberens intention bevares. - Mellem: En moderat forbedring, der giver bedre dialogklarhed og en smagfuld balance mellem de øvrige lydelementer i mixet. - Høj: En højere indstilling, hvor dialogen bliver tydeligt fremtrædende, mens andre lydelementer nedtones. - Maks: Den mest markante indstilling, hvor dialogklarheden har højeste prioritet, designet til personer med nedsat hørelse. I modsætning til den mere balancerede tilgang i niveauerne Lav, Mellem og Høj, kontrollerer Maks-niveauet yderligere det dynamiske spænd i ikke-taleelementerne og placerer dialogen helt i centrum af oplevelsen.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |