Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL CSOT præsenterer printet OLED fra 6,5 til 65 tommer - FlatpanelsDK

TCL CSOT præsenterer printet OLED fra 6,5 til 65 tommer

15 May 2025 | Rasmus Larsen |

Skærmfabrikanten hævder at have verdens første mobil-, tablet-, laptop- og TV-paneler fremstillet ved hjælp af printet OLED-teknologi.

Kinesiske TCL CSOT tager til den årlige branchemesse SID Display Week med fokus på inkjet-printede OLED-skærme. Det er en teknologi, som selskabet for nylig hævdede at have gjort gennembrud indenfor.

TCL CSOT har nu en fuld portefølje af printede OLED-paneler; fra et 6,5-tommer panel til smartphone til et 65-tommer panel til TV-skærme.


De printede OLED-paneler

Det 6,5-tommer store panel til smartphones har ægte RGB pixelstruktur med 326 pixels per tomme (ppi) – svarende til 460 ppi i Pentile – og dækker 99% DCI-P3 farver. Det leverer ægte sort og hurtig responstid på 0,1ms. OLED-panelerne til tablet og laptop er begge 14 tommer med henholdsvis 1920x1200 og '2.8K' opløsning. Igen har begge ægte RGB pixels. Laptop-panelet er det første printede OLED-panel, der benytter en oxid-bagplade, hvilket muliggør lavere strømforbrug og hurtigere responstid. Et 27-tommer printet OLED-panel med 4K og 120Hz er rettet mod PC-monitorer. Det blev også vist frem på CES i januar, hvorefter Flatpanels publicerede vores første indtryk her. Endelig har TCL CSOT et 65-tommer printet OLED-panel til TV-skærme, men der er endnu ikke offentliggjort konkrete detaljer.

TCL printed OLED

TCL CSOTs serie af inkjet-printede OLED-paneler, som forventes at finde vej til fremtidige forbrugerprodukter

Stadig ingen tidsplan for produktion

TCL CSOT leverer allerede LCD-paneler til store mærker som LG Electronics, Sony, Samsung og TCL Electronics. Selskabet håber på også snart at kunne levere OLED-paneler til disse partnere. Læs også: Fremtidens skærmteknologi: QD-EL, Ultraviolet micro-LED, OLED TCL CSOT begyndte så småt produktion af printede OLED-paneler sidste år og planlægger at udvide til flere typer paneler og størrelser i løbet af 2025. De har dog stadig ikke fremlagt en tidsplan for, hvornår printede OLED-paneler til TV-skærme forventes klar. - "Med en portefølje, der spænder smartphones, tablets, laptops, rulbare skærme og TV, er TCL CSOT blevet den første producent til at kommercialisere en komplet serie af IJP (inkjet-printed, red) OLED-produkter," lød det. "Denne fulde produktserie demonstrerer virksomhedens unikke evner til at skalere IJP OLED til alle gængse formfaktorer og fremme både industrialisering og udvikling af økosystemet."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |