Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHollywood spoler tilbage og udgiver igen film på VHS - FlatpanelsDK

Hollywood spoler tilbage og udgiver igen film på VHS

23 May 2025 | Rasmus Larsen |

Hollywood har på mærkværdig vis fundet tilbage til videobåndet – VHS – men der er en afgørende forskel i forhold til vinylens genopståen.

Filmen Deadpool fik en VHS-udgivelse i 2016. Det var et samleobjekt produceret i 100 eksemplarer, der mest af alt var tiltænkt en plads på filmhylden snarere end fremvisning på TV-apparatet. Deadpool på videobånd blev ikke solgt, men givet væk på Comic-Con.

i 2024 blev så Suspiria, fra 1977, den nye Alien: Romulus og de to horrorfilm V/H/S/Beyond og Terrifier udgivet på VHS. Disse kom alle til salg. 2025 startede med en VHS-udgivelse af They Live.


They Live VHS

They Live på VHS som samlerobjekt. Foto: Studiocanal / Vice-Press

Skridtet videre

Nu kommer så Escape From New York fra 1981. Den udgives på VHS i to udgaver, hvor en slipcase-udgave sælges i begrænset oplag på 1000 eksemplarer. Den anden udgave sælges uden et på forhånd fastsat oplag, men kaldes stadig en samlerudgave. - "Each release includes the full film in widescreen, and runs at approximately 99 minutes in PAL format. And yes, they play...," siger StudioCanal og Vice-Press, som udgiver dem. Hvad koster de? 30 pund, oplyser den britiske distributør, altså ca. 265 kroner før fragt. Særskilt sælges plakater til ca. 100 pund (885 kroner). Det hele blev frigivet den 15. maj.

Escape From New York VHS

Escape From New York på VHS som samlerobjekt. Foto: Studiocanal / Vice-Press

Ikke som vinylen

Det er fristende at sammenligne udviklingen med vinylens genopståen, men forskellen er, at musik på vinyl stadig lyder godt og har en vis "varm" charme i lyden. VHS har ikke et godt billede – langt fra. VHS fremviser film i interlaced 480i eller 576i, hvilket giver en effektiv opløsning på 240p eller 288p – mod 1080p HD eller 2160p 4K i dag. VHS er typisk i 4:3 format, men widescreen kan lade sig gøre med tricks. Filmen konverteres desuden til 29.97fps eller speedes 4% op til 25fps. Nærmest intet er, som det bør være, og præsentationen er meget langt fra instruktørens vision. Læs også: Oversigt: Film i 4K og Dolby Atmos i Danmark For en generation af filmelskere kan det givetvis have en vis charme, at film skal spoles tilbage – ligesom pickup'en skal rykkes på vinylen – og at ryggen på coveret er bredere, så der kan fremvises pænere filmgrafik på hylden, men det er vist det eneste positive, man kan sige om VHS. Der var mange gode grunde til at lægge VHS i graven. Der findes absolut ingen gode argumenter for at genoplive formatet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |