Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpdatering til PlayStation 5 retter endelig hakkende VRR - FlatpanelsDK

Opdatering til PlayStation 5 retter endelig hakkende VRR

06 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Den nye systemopdatering til PlayStation 5 har løst problemerne med hakkende spil i VRR, hvilket brugere har klaget over i månedsvis.

VRR (Variable Refresh Rate) er skabt til at eliminere hakken (blandt andre forbedringer) ved at sætte billedfrekvensen fri og synkronisere opdateringsfrekvensen i realtid mellem konsol og TV-skærm.

Det er derfor lidt problematisk, når VRR rent faktisk forårsager hakken, hvilket har været tilfældet på PlayStation 5 og PlayStation 5 Pro i flere måneder.

Brugere har rapporteret synlig hakken efter cirka 30–40 minutters spil i VRR-tilstand, f.eks. i The Last of Us 1 og 2 eller Diablo 4, hvilket indikerer, at PS5 mister synkroniseringen pga. en fejl efter en tidligere softwareopdatering – VRR fungerede korrekt tidligere.

 Læs også: Første indtryk: VRR-gaming på PlayStation 5


Ny opdatering løser VRR-problemet

Den nye systemopdatering (version 25.04-11.40.00) til PlayStation 5 og PlayStation 5 Pro løser fejlen, ifølge mange brugere på Reddit. Selvom det ikke nævnes i udgivelsesnoterne, har Sony bekræftet det samme overfor Digital Foundry: - "Sony PR kontaktede mig i går for at bekræfte, at – som nogle allerede har opdaget – den seneste PlayStation-firmware løser VRR-hakkeproblemet." (maskinoversat) Det er godt at se, at VRR langt om længe fungerer igen på PS5 konsoller. VRR fungerer som tiltænkt på Xbox Series X.

PS5 VRR-menu

VRR kan aktiveres fra PS5'ens menu, hvis dit TV eller monitor understøtter VRR

- Kilde: Reddit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |