Disney+ har i den kommende tid premiere på nogle af deres største nye og tilbagevendende serier såsom The Bear, Ironheart og Alien: Earth. Det markeres med en rabatpris på 19/md.
Ligesom Netflix er Disney+ ved at få bedre gang i indholdsmotoren efter nogle udfordrende år med produktionsstop på grund af pandemien og Hollywood-strejkerne.
Det vil denne sommer illustrere i såvel biografer som streaming.

Snart kan du streame Alien: Earth serien. Foto: Disney
Nye film og serier fra Disney
I biografen kan man nu eller snart se adskillige film fra Disney og deres understudier, Marvel og Pixar. Der kan nævnes Lilo & Stitch, Thunderbolts*, Elio og The Fantastic Four: First Steps.
Disse film kommer senere på Disney+, men datoerne kendes ikke i skrivende stund. Du kan fra i dag streame den nye Snehvide film.
I mellemtiden kan man se nogle af Disneys store satsninger på tv-serier. Marvels Ironheart får premiere på Disney+ den 25. juni mens sæson 4 af The Bear kan streames fra den 26. juni.
Den 13. august kommer sci-fi serien Alien: Earth på Disney+.
Se også: Streaming-kalenderen
Se med for 19 kr/md.
For at markere de store premierer lancerer Disney+ i dag en kampagne, hvor man kan få adgang til streamingtjenesten i fire måneder for 19 kr/md.
Det er pakken Disney+ Standard med reklamer, som giver adgang til hele kataloget i op til 1080p HD-kvalitet. Tilbuddet gælder for både nye og tilbagevendende kunder.
Man skal dog tilmelde sig inden den 30. juni for at indløse tilbuddet. Følg linket her.