Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDR bliver standard for nye Pixar biograffilm - FlatpanelsDK

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Efter at have eksperimenteret med HDR til biografvisning siden 2023, har Pixar nu forpligtet sig til at udgive nye film – inkl. Elio – i DCI HDR på LED-biografskærme.

Ikke den udvandede EDR (Enhanced Dynamic Range), der bruges i projektorbaserede biografer som Dolby Cinema, men ægte DCI HDR til biografbrug.

Det kræver store, selv-emitterende modulopbyggede LED-skærme.


Pixar forpligter sig til DCI HDR

Pixar udgav sin første film i DCI HDR i 2023 med Elemental, efterfulgt af Inderst Inde 2 i 2024. I denne uge har Pixars Elio premiere i biografer verden over, igen i HDR. Pixars løfte om at udgive fremtidige film i DCI HDR kom i en fælles udmelding med Samsung. På CineEurope-messen i Barcelona lancerer Samsung i denne uge sine næste-generations Onyx LED-skærme i Europa. De klarer op til 120Hz i 4K, ægte sort, op til 300 nits lysstyrke og findes i bredder på 5, 10, 14 og 20 meter.

Pixar Elio HDR

Pixars Elio har premiere i biografer verden over i denne uge. Der findes ingen DCI HDR-biografer – Samsung Onyx – i Danmark. Foto: Samsung / Pixar

Pixar sagde konkret, at de vil fortsætte med udgive fremtidige film i DCI HDR til Samsungs Onyx-skærme, som er de første DCI-certificerede LED-biografskærme. - "Samsungs Onyx-skærme gør det muligt for vores Pixar-kunstnere at præsentere deres historier præcis, som de havde forestillet sig dem – levende, dynamiske og virkelighedstro," sagde Jessie Schroeder, VP Post Production, Pixar Animation Studios. "Ved at skabe vores film i HDR med Onyx åbner vi fortsat op for et nyt niveau af visuel historiefortælling for filmskabere og leverer næste generations biografoplevelser til vores publikum."

Skabt i HDR

Mens Christopher Nolan promoverer 70mm IMAX i 1.43:1-format som den ultimative måde at opleve hans film på, har Pixar gentagne gange sagt, at deres animationsfilm er skabt til at blive oplevet i HDR på HDR-biografskærme såsom Onyx. Pixar oplyste, at de planlægger at installere den nye version af Onyx LED på deres campus i Emeryville, Californien. Filmstudiet har ikke kommenteret på planer eller forsøg med at rykke videre fra den lave 24fps billedfrekvens. Pixars film gør heftig brug af farver og lys, hvorfor de egner sig særligt godt til HDR. Studiet har i årevis udgivet sine film i HDR-format til hjemmebrug. Læs også: Imperial fjerner Dolby Atmos og THX logoer Der findes kun omkring 100 biografer i verden, der er udstyret til at fremvise i DCI HDR. Ingen af dem ligger i Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |