Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL planlægger efter sigende ny kæmpe fabrik til printet OLED - FlatpanelsDK

TCL planlægger efter sigende ny kæmpe fabrik til printet OLED

09 Jul 2025 | Rasmus Larsen |

Den kinesiske skæmfabrikant er klar til at opføre en kæmpe 8.6-generation OLED-fabrik i Kina, ifølge analysefirmaet UBI Research.

CSOT, der er TCLs datterselskab for produktion af skærmpaneler, har længe talt om inkjet-printet RGB OLED som et potentielt overlegent og billigere alternativ til WOLED og QD-OLED.

I oktober 2024 meldte selskabet om gennembrud, inden produktionen startede senere samme år. I maj 2025 fremviste de et udvalg af printede OLED-paneler fra 6,5 til 65 tommer.

 Læs også: Første indtryk af TCL's lovende RGB OLED skærmteknologi


8.6G-fabrik til printet OLED

For at kunne konkurrere med LG Display og Samsung Display på produktion af OLED-paneler, skal TCL CSOT udbygge sin produktionskapacitet markant. Ifølge UBI Research er TCL nu klar til at gøre netop det, med en fastlagt investeringsplan og planer om installation af udstyr henimod slutningen af 2026. - "Ifølge UBI Researchs China Market Trend Report planlægger det kinesiske skærmfirma TCL CSOT (China Star Optoelectronics Technology) at opføre en ny 8.6-generation (2290x2620mm) OLED-linje på T8-området tæt ved den nuværende T9 OLED-linje i Guangzhou. Investeringen vil være baseret på inkjet-printteknologi, med en samlet investeringssum på cirka 20 milliarder RMB," oplyser UBI Research.

TCL printed OLED

TCL's RGB OLED kan udfordre QD-OLED og WOLED med bedre farver og lavere omkostninger

En kæmpe fabrik

UBI oplyser, at T8 står til at få to 8.6G produktionslinjer med en samlet månedlig kapacitet på 45.000 substrater. Indledningsvis vil kun én linje blive opført. 8.6G substrater kan skæres ud i mindre OLED-paneler til TV, monitorer, tablets, smartphones osv. Til sammenligning vil kinesiske BOE's nye 8.6G fabrik have en kapacitet på 33.000 substrater, mens Samsung Displays nye A6 linje kan producere 15.000 substrater. Med andre ord: TCL's nye fabrik bliver enorm, og takket være printteknologi koster den angiveligt 30% mindre at opføre. UBI Research forventer, at TCL CSOT kommer med en officiel udmelding senere på måneden, og at selve byggeriet starter i oktober. - "Inkjet OLED står stadig over for teknologiske udfordringer inden for lysstyrke, levetid, ensartethed på store flader og produktionsudbytte. Ikke desto mindre positionerer Kina denne differentierede teknologi i forhold til traditionel dampdeponering som en næste-generations vækstdriver, og under strategisk statsstøtte forbereder man sig på storskala masseproduktion. Gennem investeringer i inkjetteknologi fra TCL CSOT og ViP (Visionox intelligent Pixelization) fra Visionox, skubber Kina på for den første masseproduktion af OLED i store størrelser med det mål at sikre teknologisk førerposition," sagde Han Changwook, EVP hos UBI Research.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |