Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG's tre første non-gaming OLED monitorer har indbygget webOS - FlatpanelsDK

LG's tre første non-gaming OLED monitorer har indbygget webOS

17 Jul 2025 | Rasmus Larsen |

LG's tre nye OLED-monitorer i 34 til 45 tommer er designet til blandet mediebrug. De har indbygget webOS med adgang til streaming-apps og 240Hz opdateringsfrekvens.

Den 39-tommer store 39GX90SA blev afsløret på CES 2025, mens den mindre 34-tommer 34GX90SA og den større 45-tommer 45GX90SA nu officielt lanceres for at tage kampen op med QD-OLED monitorer.

Alle tre har et buet WOLED panel med 3440x1440 opløsning (21:9-format), 240Hz opdateringsfrekvens og 0,03 ms responstid. De kan også gengive HDR i modsætning til så godt som alle LCD-monitorer.


webOS indbygget

I takt med, at risikoen for burn-in er faldet betragteligt vil producenterne i 2025 – ikke kun LG – begynde at markedsføre OLED som egnet til mere end blot gaming, herunder blandet mediebrug. LG's skærme har dog stadig 240Hz og VRR. Monitorerne kører webOS 24 med adgang til streaming-apps som Apple TV+, Disney+ og Netflix samt spilstreamingtjenester som GeForce Now og Xbox.

LG OLED monitors

LG's nye OLED-monitorer med indbygget webOS fås i størrelser fra 34 til 45 tommer. Foto: LG

På CES i januar introducerede Samsung også sin første OLED smart-monitor med Tizen, mens Dell annoncerede sin første non-gaming OLED-monitor, der ikke bærer Alienware-logoet. Læs også: Alle de nye OLED monitorer der lanceres i 2025 De nye skærme markedsføres dog stadig ikke som kontormonitorer, sandsynligvis på grund af den problematisk pixelstruktur. Her må vi nok vente nogle år endnu.

LG's monitorer er landet i Danmark

De nye OLED-monitorer på 34, 39 og 45 tommer – 34GX90SA, 39GX90SA og 45GX90SA – kan tilsluttes en PC eller Mac via HDMI 2.1, DisplayPort 1.4 og USB-C med op til 65W strømforsyning. De leveres med 2 års garanti, som ifølge LG dækker OLED-panelet. De kan finde danske forhandlere her:

LG OLED monitorer med webOS – fremhævede funktioner

- UltraGear OLED: a 21:9 curved WQHD display that’s built for battle - OLED gaming speed at up to 240Hz and 0.03ms response time - Access to popular streaming apps and cloud gaming services with webOS¹ - Frame sync with FreeSync™ Premium and G-SYNC for stutter-free gaming - Bright OLED visuals with rich color, deep blacks, and 1.5M:1 contrast - 800R curve - Console or PC connectivity: HDMI 2.1, DisplayPort 1.4 and USB Type-C
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |