Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste 27" 4K QD-OLED monitorer tilgængelige fra flere mærker - FlatpanelsDK

Første 27" 4K QD-OLED monitorer tilgængelige fra flere mærker

23 Jul 2025 | Rasmus Larsen |

Samsung var først, men nu er AOC, MSI, Dell og Asus også kommet på banen med de første 27-tommer QD-OLED monitorer med 4K-opløsning.

I starten af året på CES-messen blev vi lovet 27-tommer OLED med 4K-opløsning, og ja... nu er de her.

Alle skærmene er bygget på samme 4. generations QD-OLED panel, produceret af Samsung Display, hvorfor det ikke er så underligt, at søsterselskabet Samsung Electronics var først på banen.

Lanceringen af 27-tommer OLED med 4K-opløsning følger sidste års lancering af 32-tommer med 4K. 27-tommer OLED med 5K-opløsning forventes klar i 2026.


Kan nu købes i Danmark

I løbet af de seneste uger har AOC, MSI, Dell og Asus alle meldt sig på banen med officielle lanceringer i Danmark. Alle skærmene måler præcis 26,5-tommer diagonalt i 16:9-format. De har QD-OLED panel, 3840x2160 pixels (4K), 99% DCI-P3, HDR support og 240Hz opdateringsfrekvens, som koblet med den ultra-hurtige responstid på 0,03 ms overgår LCD-monitorer med 360-400Hz på gengivelse af bevægelse.

27 4K QD-OLED

De har alle samme QD-OLED panel, men der er forskelle såsom design og DisplayPort 2.1

Forskellige i design, funktioner og spil

Forskellene skal i stedet findes i design, forbindelser, software og lignende. Udgaverne fra AOC, Asus (PG27UCDM) og MSI er de første med DisplayPort 2.1, hvilket grafikkort også er begyndt at have. Og så er der naturligvis forskel på priserne. Faktisk er der forskel på flere tusinde kroner fra den billigste til dyreste her i lanceringsfasen. Se priser og danske forhandlere i tabellen.

Danske priser på 27" 4K QD-OLED

Følg links for danske forhandlere og priser: - 27" Samsung G81SF - 27" MSI 272URX - 27" AOC AG276UZD - 27" Dell Alienware AW2725Q - 27" Asus XG27UCDMG - 27" Asus PG27UCDM
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |