Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreamingtjenester er kommet sig over corona, strejker og dansk konflikt - FlatpanelsDK

Streamingtjenester er kommet sig over corona, strejker og dansk konflikt

24 Jul 2025 | Rasmus Larsen |

Har du bemærket færre store premierer på streamingtjenesterne i de seneste par år? Nu begynder det at løsne op efter gentagne produktionsstop.

Streaming før og under coronapandemien var lidt af en fest. Nye store tv-serier kom som perler på en snor, og flere film fik direkte premiere på streaming.

Det var der flere årsager til, herunder at en række nye streamingtjenester forsøgte at udfordre Netflix, samtidig med, at biograferne blev tvunget lukket.


Corona, strejker og konflikter

I årene efter coronapandemien har festen været afløst af lange ventetider på fortsættelser til tv-serier som Stranger Things, The White Lotus, The Last of Us, Severance og The Mandalorian (der i stedet bliver til en film). Coronapandemien i 2020-2022 betød, at filmhold ikke kunne optage eller arbejde sammen lokalt eller ude i verden gennem længere perioder. Ikke længe efter, i 2023, fulgte Hollywood-strejkerne, der på ny lammede produktionen af tv-serier og film i næsten et halvt år. Disse to hændelser forsinkede igangværende og nye produktioner. Efter sådan en omgang har branchen naturligvis en massiv arbejdspukkel, der skal arbejdes af, før man kan komme tilbage i en normal kadence igen. Når en tv-serie eller film udskydes, forplanter det sig til kalenderen for skuespillere, instruktører og teknikere. Sideløbende oplevede branchen, at væksten aftog en smule, hvilket førte til besparelser på indhold hos næsten alle undtagen Netflix. I 2022 havde vi i Danmark samtidig en rettighedskonflikt, der satte dramaproduktion helt i stå i mere end et halvt år hos Netflix, TV 2 og Viaplay, samtidig med, at nye aktører som Amazon, Apple, Disney og Paramount trak følehornene til sig i forhold til dansk produktion. Derfor er det ikke så mærkeligt, at 2023 og 2024 har mindet mere om tømmermænd end en fest på streaming.

Stranger Things 5

Stranger Things vender snart tilbage på Netflix. Her ses første glimt af femte – og sidste – sæson. Foto: Netflix

Nu begynder det at lysne

Vi har allerede set bedre takter i 2025 og nu begynder det for alvor at lysne på tværs af streamingtjenester og biografer. Nu og i den kommende tid få vi nogle af de største premierer længe. Disney+ har henover sommeren premiere på adskillige store tv-serier og film og Max producerer igen dansk indhold. Netflix' premierekalender taler for sig selv med Stranger Things 5, Squid Game 3, Wednesday og store danske serier. Chefen for Apple TV+ siger det direkte: - "Jeg føler endelig, at vi er nået til et punkt, hvor vores programflade ikke længere er påvirket af strejkerne eller af covid," sagde Eddy Cue, SVP for Services hos Apple, til Hollywood-mediet Variety i juni. Læs også: Apple TV+ præsenterer nye film og serier – og første 'haptiske' trailer I biografernes mørke er de store film også for alvor tilbage på lærredet med A Minecraft Movie, Thunderbolts*, Mission: Impossible – The Final Reckoning, F1: The Movie, Jurassic World: Rebirth og ikke mindst Avatar: Fire And Ash. Det er ikke kun muligheden for at producere, der er genetableret, men også investeringslysten i Hollywood og Danmark, hvilket vi får syn for i år og 2026. Du kan naturligvis følge med måned for måned i Flatpanels' Streaming-kalender her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |