Streamingtjenesten med danske filmklassere bliver dyrere – med mindre du skifter til årsabonnement. Der er kommet visse nye funktioner til og flere er på vej.
Prisstigningen blev meldt ud i løbet af sommerferien og slår igennem i denne måned. Månedsprisen stiger fra 59 til 69 kr/md.
- "Fra august 2025 ændres prisen på et månedsabonnement til 69 kr. Prisen stiger med en 10’er, fordi omkostningerne til at drive Nordisk Film+ er steget, og fordi vi fortsat investerer i at give dig den bedste oplevelse," skriver Nordisk Film.
Prisen steg senest i september 2023 fra 49 til 59 kr/md.
Nordisk Film+ oplyser, at prisen på halvårs- og årsabonnement fastholdes. Sidstnævnte koster 590 kroner årligt.
Nye funktioner nu og i fremtiden
I forbindelse med prisstigningen har Nordisk Film+ tilføjet ekstramateriale med fraklip, interviews og bagom-historier fra danske film. Der er også kommet musikvideoer fra danske film.
Herudover kan brugere vælge egen startside samt tilgå en ny genreoversigt og en forbedret søgeside.
Inden længe lanceres en live-kanal på Nordisk Film+, hvor danske film kører døgnet rundt. Der kommer også undertekster på flere film, oplyser selskabet.