Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTo nye high-end UHD Blu-ray afspillere fra Magnetar - FlatpanelsDK

To nye high-end UHD Blu-ray afspillere fra Magnetar

03 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

De to UHD Blu-ray modeller, UDP800MKII og UDP900MKII, er universalafspillere, som er målrettet entusiaster.

Netop som franske Reavon har kastet håndklædet i ringen og stoppet produktion af high-end UHD Blu-ray, lancerer Hong Kong-selskabet Magnetar to opdaterede modeller på CEDIA Expo-messen i Denver, USA.

UDP800MKII og UDP900MKII afløser de nuværende UDP800 og UDP900. Der er stadig tale om universalafspillere, der klarer alt fra UHD Blu-ray og 3D Blu-ray til DVD samt SACD og CD til netværksmedier.


Ændringer indvendigt

Mark II-modellerne ligner til forveksling deres forgængere. Det er indvendigt, at der er ændringer, såsom et mere lyddæmpet optisk drev i et aluminiumskabinet med forbedret EMI-afskærmning. Ifølge Magnetar har videomoteren bedre støjreduktion og opskalering. UDP900MKII er udstyret med USB 3.0 porte, der understøtter op til 768kHz PCM og DSD512. Begge modeller er blevet Roon Ready. En af de primære forskelle er stadig, at UDP900MKII har analoge 7.1 udgange (med dedikeret 60W torus-transformator). Afspillerne har også twin HDMI-porte. Både Dolby Vision og HDR10+ understøttes. Det samme gøres lydformaterne Dolby Atmos og DTS:X.

Magnetar UDP800MKII UDP900MKII

Magnetar UDP800MKII (venstre) og UDP900MKII (højre). Foto: Magnetar

Koster derefter

Afspillerne fra Magnetar er designet til at afspille alle slags video- og lydskiver. Produkterne er målrettet entusiaster, der stadig samler på fysiske medier. Udover Magnetar sælger Panasonic og Sony fortsat UHD Blu-ray afspillere. Oppo, Samsung og senest LG har forladt markedet. Panasonic og Sony fokuserer på mere prisvenlige afspillere, men Panasonic tilbyder dog også en high-end DP-UB9000. Magnetar UDP900MKII og UDP800MKII bliver tilgængelige i fjerde kvartal 2025. De danske priser kendes endnu ikke, men i USA koster de henholdsvis 3300 og 1800 dollar, svarende til ca. 21.000 og 11.500 kroner. - Kilde: AVNirvana, AudioXpress

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |