Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNu får TV 2 'Go’ morgen', 'Go’ aften' og 'Vild med dans' også AI undertekster - FlatpanelsDK

Nu får TV 2 'Go’ morgen', 'Go’ aften' og 'Vild med dans' også AI undertekster

03 Sep 2025 | Per Fanefjord Laursen |

TV 2 havde fine erfaringer med Tour de France, så nu er man klar til at teste mere og udvikle live-undertekster med AI.

TV 2s sendetilladelse kræver, at tv-selskabets indhold skal kunne tilgås af flest mulige danskere, også borgere, der hører dårligt.

Derfor har TV 2 netop færdiggjort tests af AI til livetekstning, som foregik under de mange Tour de France sendetimer.


AI undertekster udvides

Charlotte Deleuran
Charlotte Deleuran, TV 2 Produktion
Nu gør man klar til at teste mere og udvikle brugen af AI til livetekstning, oplyser TV 2 Kommunikation til Flatpanels. - "Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra seere og brugere under Touren, og det bekræfter, at vi er på rette vej med at øge tilgængeligheden. Nu bygger vi videre på erfaringerne og udvider testen til flere programmer," siger Charlotte Deleuran, områdechef for TV 2s produktion. Fra 1. september indfører TV 2 livetekstning ved hjælpe af AI på Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live, og fra 26. september også på Vild med dans. Ligesom under Touren indsamler TV 2 feedback fra seerne, så teknologien kan forbedres.

Smalle emner og fagsprog udfordrer

I årtier er livetekstning foregået via det såkaldte TTT-system (Tale-Til-Tekst), men med udviklingen af AI-teknologi er mulighederne for at livetekste forbedret. AI-teknologi kan tekste alt, der bliver sagt, og linjerne kommer hurtigere på skærmen i forhold til den gamle livetekstning. Der er dog stadig forhindringer. Flere af TV 2s programmer, som f.eks. Go’-programmerne, omhandler vidt forskellige emner, som teknologien ikke nødvendigvis kender. Læs også: Smugkig: Gemini AI og ambient hub udrulles til Google TV i 2025 Det rummer en risiko for fejl, hvis AI-teknologien misforstår en sammenhæng eller går galt i sprog og navne, som AI enten misforstår eller ikke skriver korrekt. Det er blandt andet noget af det, der fortsat testes, oplyser TV 2.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |