Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisense vil udbrede RGB LED til prisvenlige TV allerede i 2026 – opdatering - FlatpanelsDK

Hisense vil udbrede RGB LED til prisvenlige TV allerede i 2026 – opdatering

08 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

Vi skal ikke vente længe på, at den nye RGB LED-teknologi til bagbelysning dukker op i mindre og mere prisvenlige LCD TV, siger Hisense.
Opdatering: Product Manager fra Hisense, Pierre Izydorczyk, har kontaktet Flatpanels for at sige, at priserne og størrelserne på den omtalte skærm ikke er korrekte som publiceret af AVCesar og Les Numeriques. Resten af informationen står ved magt.
I sidste måned lancerede Hisense og Samsung verdens første LCD TV med RGB LED bagbelysning. Det giver et udvidet farverum, mere præcis zonestyring og øget energieffektivitet. Med skærmstørrelser på 115 og 116 tommer og en pris på omkring 30.000 dollar er disse TV-skærme dog ikke for den typiske TV-køber. Hisense introducerede også en 100-tommer, men prisskilten lyder stadig på 20.000 dollar.

Mere prisvenlige modeller i 2026

På IFA-messen i Berlin har Hisense Frankrig bekræftet til medierne Les Numeriques og AVCesar, at efterfølgeren til U9, som forventes klar i andet kvartal 2026, vil have RGB LED i størrelser fra 55 til 100 tommer – eller RGB miniLED TriChroma, som Hisense kalder det. Disse 2026-modeller lanceres til disse estimerede priser:
  • 55" – €1499 Euro
  • 65" – €1799 Euro
  • 75" – €2499 Euro
  • 85" – €2999 Euro
  • 100" – €4999 Euro
De får efter sigende Hisenses nye videoprocessor HiView AI Engine X, support for op til 165Hz og få en ny antirefleksbehandling. Yderligere detaljer følger på CES-messen i januar. Det er godt nyt for forbrugerne, da det vil skærpe konkurrencen på markedet for high-end TV. For et par uger siden begyndte branchekilder at tale om RGB LED fra Sony i 65 til 115 tommer næste år. Læs også: Eksklusivt første kig: Sonys imponerende next-gen RGB LED teknologi

Hisense RGB miniLED

Hisenses første LCD TV med RGB LED, 116-tommer 116UXQ. Foto: Flatpanels

Dolby Vision 2?

Den første TV-skærm med Dolby Vision 2 bliver det førnævnte 116-tommer Hisense 116UXQ, drevet af MediaTek Pentonic 800 chippen, som er den første chip, der håndterer det nye format. Der lægges op til, at 2026-modellerne fra Hisense ligeledes vil understøtte Dolby Vision 2, hvilket næppe kommer som en overraskelse, idet Hisense er lanceringspartner. Læs også: Oversigt: Hisense 2025 TV-skærme Det rejser dog spørgsmålet, om 2025-modellerne U8Q og U7Q Pro også kan opdateres til Dolby Vision 2. Ligesom 116UXQ er disse modeller bygget på Pentonic 800 chippen – vi jagter svar. - Kilde: Les Numeriques, AVCesar

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |