Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGemini rulles nu ud på Google TV - FlatpanelsDK

Gemini rulles nu ud på Google TV

23 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

Gemini erstatter Google Assistant på den store skærm. TCL er det første mærke, som får Gemini, men inden længe kommer turen til flere mærker, modeller og lande.

Der er opstået en ny kampplads for AI-stemmeassistenter. Gemini skal konkurrere med Amazons Alexa+, Samsungs opgraderede Bixby og snart Apples opgraderede Siri.

Google starter den gradvise udrulning i USA på amerikansk engelsk i denne uge.

- "I dag introducerer vi Gemini til TV. Alt, hvad du allerede gør med Google Assistant, virker stadig, men Gemini på Google TV går ud over simple kommandoer og giver dig mulighed for at føre frie samtaler med din storskærm. Få hjælp til at finde det perfekte program til dit humør, planlæg en familietur eller få svar på komplekse lektieopgaver. Sig blot 'Hey Google' eller tryk på mikrofonknappen på dit TV-fjernbetjening for at åbne en ny verden af muligheder," siger Shalini GovilPai, VP for Google TV (maskinoversat).


Gemini til Google TV

Flatpanels prøvede Gemini på Google TV tidligere på året. Selvom vi ikke forlod præsentationen helt overbeviste – Gemini svarer stadig på de fleste forespørgsler med YouTube-søgninger – så virker det som en forbedring ift. Google Assistant.
Gemini Google TV
Gemini på Google TV. Foto: Google
Google giver følgende eksempler på, hvordan Gemini kan hjælpe:
  • Til gruppen: Filmaften behøver ikke være en diskussion. At finde noget, alle kan blive enige om, er så simpelt som at spørge, "Find noget at se med min kone. Jeg kan lide dramaer, men hun foretrækker lette komedier."
  • Til catch-up: Når en ny sæson af dit yndlingsprogram lanceres, kan du hurtigt indhente det forsømte. Spørg blot, "Hvad skete der i sidste sæson af Outlander?
  • Til vag søgning: Kan du ikke huske navnet på det nye program, alle taler om? Beskriv det bare. "Hvad er det nye hospitalsdrama, alle taler om?" Gemini vil foreslå nogle muligheder, som f.eks. The Pitt.
Man kan desuden stille opfølgende spørgsmål, f.eks. om anmeldelser af filmen. Gemini kan også give vejrudsigt, hjælpe med informationssøgning og give tips til madlavning.
Gemini Google TV
Gemini på Google TV. Foto: Google

Rulles ud nu

Gemini bliver i første omgang tilgængelig på TCL's high-end QM9K-serie, der blev lanceret i USA tidligere på måneden. Den hedder C9K i Europa, men har ikke Gemini endnu. - "Senere på året vil Gemini blive tilgængelig på flere enheder, herunder Google TV Streamer, Walmart onn. 4K Pro, 2025 Hisense U7, U8 og UX-modeller, samt 2025 TCL QM7K, QM8K og X11K-modeller," sagde Shalini GovilPai. Der er endnu ikke sat dato på lanceringen i Europa og Danmark. Selskabet lover desuden flere Gemini-funktioner på TV-skærmen inden længe. Der er i dag over 300 millioner aktive Google TV og Android TV enheder verden over.

Sådan fungerer Gemini på Google TV

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |