Nordisk Film overtager rettigheder til danske filmklassikere som Blinkende lygter, Adams æbler og De grønne slagtere. Restaurerede versioner bliver bredt tilgængelige.
Rettighederne til de 27 danske film købes af M&M Productions. Det meddeler partnerne i en fælles pressemeddelelse i dag.
- "Vi er meget glade for at overtage dette unikke katalog af danske film. Der er tale om nogle af de stærkeste og sjoveste danske film nogensinde, skabt af de kreative kræfter, Danmark har at byde på, både bagved og foran kameraet, siger Kenneth Wiberg, direktør i Nordisk Film Distribution.
Distribueres bredt
Nordisk Film og M&M Products oplyser, at filmene distribueres bredt, selvom i hvert fald nogle af titlerne også kommer til at ligge på selskabets egen streamingtjeneste.
- "Det er helt på linje med Nordisk Film Distributions strategiske ambition om at kunne bringe alle de bedste danske film til danskerne på tværs af TV-stationer og platforme, herunder vores egen Nordisk Film+, hvor en stor del af filmene allerede er tilgængelige," siger Kenneth Wiberg.
De grønne slagtere er en af titlerne. Foto: Rolf Konow
Dette er en del af aftalen, ifølge Kim Magnusson, der i 1995 grundlagde M&M Productions med sin far Tivi Magnusson.
- "Jeg er meget stolt over det aftryk, som M&M Productions har sat på dansk film. Derfor har det også ligget mig på sinde, at vores katalog af en række af vores film videreføres på bedste vis. Jeg er sikker på, at vores film kan få det bedste liv hos Nordisk Film Distribution, som vil sørge for, at danskerne kan opleve dem på alle platforme," siger Kim Magnusson.
Kim Magnusson indgik for år tilbage en aftale om at lave nye film for Netflix.
Flere film restaureres
Nordisk Film oplyser i samme forbindelse, at de allerede er gået i gang med at restaurere flere af de danske film, altså sørge for at billed- og lydkvaliteten løftes.
- "I Nordisk film vil vi gøre vores ypperste for, at disse titler kommer ud at leve bredt både i Danmark og i Norden. Vi er allerede nu i gang med at restaurere flere af de største titler, så danskerne nu vil få adgang til disse film i bedste format," siger Kenneth Wiberg.
De 27 danske film
| Adams Æbler – 2005
Albert – 1998
Albert (animation) – 2015
Blinkende Lygter – 2000
De Grønne Slagtere – 2002
Den Rette Ånd – 2005
Det Næste Skridt – 2005
Fakiren fra Bilbao – 2004
Frode & Alle de andre rødder – 2008
Hodja (animation) – 2018
Jolly Roger – 2000
Kiss Kiss Bang Bang – 2000
Mænd & Høns – 2015
Min Farmors Hus – 1984
Monsterjægerne – 2009
Noi Albino – 2001
Øen i Fuglegaden – 1996
Operation Cobra – 1995
Semana Santa – 2000
Tempelriddernes Skat – 2006
Tempelriddernes Skat 2 – 2007
Tempelriddernes Skat 3 – 2008
Thorvald og Linda – 1982
Tomas – Et Barn Du Ikke Kan Nå – 1980
Udenrigskorrespondenten – 1983
Ved Verdens Ende – 2009
Zakka West – 2001 |
Flatpanels