Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR afslører nye tv-serier for efteråret og 2026 - FlatpanelsDK

DR afslører nye tv-serier for efteråret og 2026

26 Sep 2025 | Per Fanefjord Laursen |

DR indbød forleden udvalgt presse til en digital præsentation primært om kommende tv-programmer i efteråret og 2026, og Flatpanels lyttede med.

DR har flere nye, temmelig forskellige dramaserier på vej, lød status fra fiktionschef Henriette Marienlund, der straks mindede om den tredje og sidste sprudlende sæson af Carmen Curlers, som er lige på trapperne.

Serien er en af de første fra DR til at blive streamet i 4K-opløsning. Carmen Curlers serien lander på i alt 24 afsnit.

- "Hvis vi i denne tid kan lykkedes med, at seerne en gang i mellem fortaber sig i noget med en start og en slutning, og griner, græder og underholdes, så er vi lykkedes med vores mål for DR Drama," sagde fiktionschef Henriette Marienlund på mødet.


Kampen om arbejdsliv og privatliv

Efter nytår rammer sæson 2 af Bag enhver mand store og små skærme. Omdrejningspunktet er igen køn, magt og jagten på en sund balance mellem arbejde og privatliv. - "I anden sæson dykker vi ned i konflikten mellem arbejdsliv og privatliv. Hvor stor en del af vores liv bør arbejdet fylde? Og hvem er vi uden vores arbejde? Dermed byder anden sæson på flere personlige dilemmaer, og vi kommer ind under huden på karakterne i ‘Bag enhver mand’-universet," fortalte seriens primære skuespillere, Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.  Bag enhver mand 2 får premiere den 26. december på DRTV og på DR1 den 1. januar. Serien har 8 afsnit á 28 min.

Politiskole er nyt dramaunivers

Til februar 2026 er DR klar med serien Uniformen, der følger elever og lærere på en politiskole. Serien dykker ned i politiets rolle i samfundet helt fra den spæde, hvor eleverne forberedes til den virkelighed, der venter dem. Men den handler også om menneskerne bag uniformen. - "Vi kommer i første omgang ind i deres hverdag, men så sker der noget! Men det gemmer vi, til premieren nærmer sig," sagde Henriette Marienlund.
Høst DR
Katrine Greis-Rosenthal er Astrid i 'Høst'. Foto: Camilla Hjelm/DR

Familiedrama i moderne storlandbrug

I efteråret 2026 vil DR præsentere en genremæssig nyskabelse, serien Høst som er i otte afsnit. Historien udspiller sig i et moderne landbrugsmiljø; et noget anderledes univers, end DRs tv-serier plejer at udforske. Første afsnit tager fart, da familiens patriark uventet beslutter at overdrage sin store bedrift til den yngste datter, hvilket sender chokbølger gennem familien og det lokale samfund.
Uniformen DR
'Uniformen' gruppefoto. Foto: Per Andersen/Miso Film

Fængselsserie fortsætter

DR har også en ny sæson af fængselsserien Huset på vej, sandsynligvis i efteråret 2026, hvor man denne gang befinder sig i et kvindefængsel og fortæller historien fra de indsattes synspunkt, frem for betjentenes.  De fleste karakterer fra første sæson kommer ikke tilbage, men der spekuleres dog i, at der kan være enkelte genkendelige ansigter.  Den anden storserie fra DR i 2025, Generationer, blev vist i foråret.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |