Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix' to nye spillefilm får 15 dage i udvalgte danske biografer - FlatpanelsDK

Netflix' to nye spillefilm får 15 dage i udvalgte danske biografer

06 Oct 2025 | Per Fanefjord Laursen |

Netflix har med A House of Dynamite og Frankenstein to store filmsatsninger på programmet i oktober. De vises begge i biografen før streaming.

Netflix' nye filmthriller, A House of Dynamite, har nu både fået en officiel titel og premieredato. 

Det sikkerhedspolitiske drama bliver tilgængelig globalt på Netflix fra den 24. oktober. Den får en begrænset biografvisning efter sin globale premiere på filmfestivalen i Venedig og sin nordamerikanske premiere på New York Film Festival.


Får 15 dage i danske biografer

På en dansk pressevisning i Empire Bio i København, hvor Flatpanels så med, oplyste Netflix Danmark, at A House of Dynamite har premiere i udvalgte danske biografer den 9. oktober. Før filmen kan streames Netflix den 24. oktober har den altså spillet 15 dage eksklusivt i danske biografer. Læs også: Markant kortere biograf-eksklusivitet i Danmark siden corona
A House of Dynamite
Rebecca Ferguson spiller en central rolle i det første kapitel af A House of Dynamite. Foto: Netflix
Netflix fastholder strategien med at tildele sine egne spillefilm et kort biografvindue. Det sker for muligvis at kvalificere filmene til nomineringer og til at vinde priser; for at bygge presseomtale, forventninger og skabe word-of-mouth i befolkningen, og for at glæde de kreative kræfter bag filmen. Og en gang imellem for at indtjene lidt på billetsalget.

Tre intense kapitler

A House of Dynamite er en nervepirrende sikkerhedspolitisk thriller med en speciel struktur: I tre kapitler følger filmen nogle få intense timer med politikere, soldater og embedsmænd, der desperat kæmper for at håndtere ét missil på vej mod Chicago, USA. A House of Dynamite er instrueret af Kathryn Bigelow. I nøglerollerne ses: Rebecca Ferguson, Idris Elba, Tracy Letts, Anthony Ramos, Gabriel Basso. 
Frankenstein 2025
Den nye Frankenstein film Guillermo del Toro. Foto: Netflix

Ny Frankenstein med danske profiler

Den næste nye Netflix film er Frankenstein, der får premiere i udvalgte danske biografer den 23. oktober og på Netflix den 7. november. På rollelisten ses blandt andet danske Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Joachim Fjelstrup. Se også: Streaming-kalenderen Den Oscar-vindende instruktør Guillermo del Toro har filmatiseret endnu en version af Mary Shelleys klassiske fortælling om Victor Frankenstein – en genial videnskabsmand, der vækker et væsen til live i et farligt eksperiment.

Trailere

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |