Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNorlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026 - FlatpanelsDK

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 | Rasmus Larsen |

Norlys hæver priserne på tv-pakker for femte gang siden april 2023. Ved årsskiftet stiger tv-pakkerne med op til 38 kroner om måneden.

Tv-distributøren Norlys, som tidligere hed Stofa, holdt priser på tv-pakker i ro i 2021 og 2022. Siden da har priserne dog været på himmelflugt.

I april 2023 steg priserne med op til 150 kroner om måneden, for dernæst at stige igen med op til 45 kr/md. i marts 2024. I januar 2025 steg tv-pakkerne igen med op til 40 kr/md. og i juli 2025 måtte kunderne acceptere en ekstra stigning på op til 18 kr/md. på grund af den nye momslov.


Nye prisstigninger i 2026

Inden længe kommer den femte prisstigning på under tre år. Både faste tv-pakker (Lille, Mellem, Store) og fleksible tv-pakker (Vælg Selv) stiger i pris den 1. januar 2026. Tv-pakkerne hos Norlys bliver op til 38 kroner dyrere om måneden fra årsskiftet. Se tabellen nederst. - "Priserne på en lang række varer i samfundet er steget i den seneste tid. Det er det også for os. Vi har stigende udgifter blandt andet til vores leverandører for at kunne levere tv-pakker til vores kunder. Vi har stor forståelse for, at det kan være frustrerende at opleve, at prisen på ens tv-pakke stiger, og vi står naturligvis klar til at hjælpe kunderne med, om de har den tv-pakke, der passer til deres behov," siger Michelle Hald, Pressechef hos Norlys, til Flatpanels. Læs også: Prisstigning igen? Her er alternativet til den dyre tv-pakke Det betyder, at den store tv-pakke vil være steget med svimlende 266 kr/md. siden april 2023, så den fra næste år koster knap 900 kroner månedligt. I perioden er Viaplay Total tilføjet. Kunder vil i løbet af de næste uger blive orienteret om de nærmere vilkår via brev eller email, oplyser Norlys.

Norlys prisstigninger 1. januar 2026

Prisstigninger - Lille tv-pakke: Stiger 16 kroner fra 353 til 369 kr./md - Mellem tv-pakke: Stiger 24 kroner fra 595 til 619 kr/md. - Stor tv-pakke: Stiger 38 kroner fra 857 til 895 kr/md. - Vælg 4: Stiger 5 kroner fra 294 til 299 kr/md. - Vælg 8: Stiger 21 kroner fra 444 til 465 kr/md - Vælg 20: Stiger 33 kroner fra 649 til 729 kr/md. Prissætningen kan variere for kunder gennem antenneforeninger
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |

Philips genopliver Ambilight TV parring med Hue & flere lamper

24 Oct 2025 |

Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe

24 Oct 2025 |

Hvem vil købe Warner Bros?

24 Oct 2025 |

Vimeo tilføjer support for VR180 og Apple Immersive Video

24 Oct 2025 |