Test: Samsung S95F (QD-OLED)
Samsungs nyeste opgradering til deres high-end QD-OLED er landet med nogle forbedringer ift. sidste års S95D i form af højere VRR opdateringsfrekvens, Samsungs nyeste NQ4 AI processor og tweaks på lysintensiteten. S95 er især kendetegnet ved den eksterne forbindelsesboks og det matte skærmpanel. Samsung S95F fås i størrelser fra 55" til 83" og vi har lånt 65"-modellen. Vær opmærksom på, at 83"-modellen benytter et WOLED-panel og mange af betragtningerne i denne anmeldelse omkring billedkvalitet vil ikke gælde 83"-panelet. Læs også: Oversigt: Samsung 2025 TV-skærmeFørste indtryk
Samsung S95F er en yderst stilren skærm med sin helt tynde profil og metalramme. Selvom LG's G-serie også tilbyder et fladt og vægmontering-venligt design, så er Samsungs S95-serie lige en tand foran og rent designmæssigt skal man kigge efter LG's M-serie for at finde noget lignende. Designet følger den stil vi så på både S95C og S95D, men det er ikke en skidt ting! Hemmeligheden bag det slanke ydre skal findes i den eksterne One Connect boks, som har været et varetegn fra Samsung i adskillige år. Her flytter man al den pladskrævende elektronik, såsom strømforsyning og stik, ud i en ekstern boks, som herefter leverer både strøm og billedsignaler til skærmpanelet gennem ét (relativt) tyndt kabel. At skærmen bliver tynd som en telefon ser godt ud på væggen - og også på foden - men det præsenterer en lille udfordring når det skal håndteres. Skærmen kan godt monteres på et vægbeslag imens det står i sin kasse, men det kan ikke monteres på foden uden at TV'et lægges fladt på forsiden, hvilket er uelegant. Når først foden er monteret kan One Connect-boksen monteres på bagsiden af foden eller placeres et sted inden for de 2,5 m, som forbindelseskablet tillader. Der medfølger en kortere version, hvis boksen monteres på foden. Det er en ganske fin løsning, som giver mange muligheder for et helt clean look på TV-møblet eller på væggen. Boksen er ikke skrumpet i størrelse de sidste mange år og der skal nok skæres ned på antallet af stik før størrelsen kan reduceres. Pladsmæssigt fylder den cirka det samme som en lettere mast Playstation 5. Det er værd at notere sig, at One Connect kablet godt nok kun er ét kabel, men at stikket i enderne fylder en del - i tilfælde af, at det skal trækkes igennem tomrør eller huller i et TV-møbel. Ligeledes, så bemærkes det også, at selvom både One Connect kabel og TV-skærm er af beskeden tykkelse, så er der stadig ikke en kabelkanal bagpå TV'et til at trække One Connect kablet ned bag skærmen, så dit vægbeslag skal have plads til kablets tykkelse, som er lidt under en centimeter i diameter. Der kan lige akkurat stå en Sonos Arc soundbar under TV'et når det er placeret på foden.Annonce:Brugeroplevelse & features
Med undtagelse af et Apple TV, så er opsætning af et Samsung TV typisk den simpleste og mest strømlinede oplevelse og det kan anbefales, at have Samsungs SmartTings app installeret på forhånd og have oprettet en profil. Fra denne app kan opsætning færdiggøres og TV'et henter selv opdateringer i baggrunden imens. Uheldigvis lykkedes det ikke at nå hele vejen gennem opsætningen via app på S95F, uden at der opstod en fejl i de sidste trin og man herefter blev henvist til at sætte TV'et op manuelt. Det har tidligere fungeret fint, så det er sandsynligvis en outlier i statistikken. Look og feel på Tizen, som nu har nået version 9.0, er ændret en lille smule ift. sidste år og er blevet en lidt mere afrundet udseende over sig. Som på de fleste TV i dag, så er styresystemet meget fokuseret på at give mulighed for at servere reklamer eller anbefalinger til brugeren. Det ses som det første på hjemmeskærmen, hvor mere end halvdelen af startskærmen er reklame for indhold og apps, men på Tizen er toppen af startskærmen pt. blot dækket af en velkomst-skærm. Det er muligt at sige "nej tak" til målrettede reklamer, hvilket så til gengæld gør reklamerne helt tilfældige og endnu mere intetsigende. Placeringen af de forskellige elementer på forsiden er skiftet lidt fra år til år, men tendensen er helt klart, at de ting, der kan klassificeres som reklame, skubbes længere og længere frem i bussen. Vi har tidligere gennemgået de forskellige "Hubs", som Samsung tilbyder, hvor Game Hub stadig ikke er tilgængelig i Danmark, men eksempelvis Xbox eller GeForce Now kan hentes som særskilte apps og betjenes med en controller. Ambient Hub kan også nævnes, men dels fungerer det slet ikke på samme plan som på The Frame-modellen og dels så kan det ikke generelt anbefales, at have et stationært billede på OLED-paneler i længere tid af gangen pga. risikoen for burn-in. Tager vi et kig på nogle af de ting Samsung også selv fremhæver, så er Samsung Daily+ et afsnit, som blev tilføjet sidste år, og som er et forsøg på at samle adgang til alle dine Smart-apps og dimser i hjemmet såsom lys, kamera, aircondition mv. i samme stil som LG's Home Hub. Det er dog ikke specielt tidsbesparende, at skulle navigere til en særskilt hjemmemenu på sit TV for at tænde for lyset i stuen eller betjene andre smart-devices, så hvem der vil få gavn af funktionen på daglig basis er svært at se. Da der ikke er adgang til Apple Homekit, så er Daily+ og SmartThings-menuen det tætteste du kommer på håndtering af dine smart-devices. Samsung har tilføjet en feature kaldet "Daily Board" som giver adgang til forskellige typer information efter at TV'et er slukket. Dét det dækker over, er at TV'et altid står klart til at tænde når der registreres personer i nærheden, for da at vise eksempelvis klokken, noter eller vejrforhold. Du kan ligeledes benytte TV'ets stemmeassistent for eksempelvis at styre SmartThings-forbundne enheder med stemmen. Der er ikke voldsomt mange ting tilgængelige i Daily board pt. så anvendeligheden er endnu meget begrænset, men det er en sjov gimmick. Du kan selv konfigurere hvor følsom registreringen af bevægelse skal være og hvornår den skal være aktiv. Navigering i menusystemet har Samsung tydeligvis forsøgt at simplificere så meget som muligt ved at gemme de fleste indstillinger væk, men det betyder også, at der er ret langt ind i undermenuer før man får adgang til hele paletten af justeringsmuligheder. Jeg ved ikke helt hvilken producent jeg efterhånden foretrækker på dette punkt, men det er min opfattelse at menuerne er blevet inkrementielt værre med årene og ikke bedre. Menuerne reagerer ofte langsomt og er forholdsvis lang tid om at åbne. Når TV'et tændes efter længere tids standby føles alting en smule trægt, som om TV'et lige skal vågne først. Der er adgang til de fleste streaming-apps man måtte have brug for og look-and-feel vil, som altid, være op til de enkelte app-udvidklere. Af mine tjenester var Netflix nok dén der fremstod med det nyeste look og DRTV dén der fremstod som mest outdated pga. sit aldrende HbbTV-interface. Jeg kunne godt ønske mig en lidt mere flydende afvikling af apps generelt, da trægheden nævnt tidligere går igen når man trawler gennem indhold mv. i sine tjenester, men overall set føles Tizen en smule foran end WebOS fra LG når det kommer til helhedsfølelsen. Vil man tale til TV'et er der en indbygget mikrofon (som kan slås fra), hvilket muliggør at bruge Samsungs egen Bixby-assistent til at udføre visse kommandoer på skærmen via "Hi Bixby"-kommandoen. Den er dog ret følsom og tænder ofte umotiveret hvis lyden fra TV'et. Enhver der har prøvet at spørge nogle af de nyere LLM-baserede chatbots til råds ved, at der kan komme temmelig avancerede konversationer ud af det og at restriktionerne på hvordan spørgsmål formuleres ikke er så strikse. Den nuværende implementering af Bixby hos Samsung er ikke nået hertil og spørgsmål og kommandoer skal være rimelig præcise for at man får noget ud af det. Du kan godt bede TV'et om eksempelvis at åbne Netflix, men spørger du (på engelsk) hvad du bør se på Netflix i dag, hvad der kommer i TV eller lignende forholdsvis åbne spørgsmål, så vil du oftest blive mødt med links til Youtube-videoer eller blive smidt direkte i en browser. Samsungs seneste Copilot integration virker desværre ikke i Danmark, men det er forventningen at den vil give langt mere brugbare svar, men hvordan de integrerer med Samsungs styresystem og apps må vi vente med at kommentere på. For et år siden annoncerede Samsung, at de nu giver 7 års opdateringer på Tizen-systemet, hvilket var en virkelig glædelig nyhed. Modeller i 2025-lineup er naturligvis omfattet af denne strategi og da dette har været en af vore helt store anker ved Samsungs modeller tidligere, så er denne feature værd at nævne igen i år.Betjening
Samsungs fjernbetjening er dejlig minimalistisk med et fåtal af knapper. Volumen og programtaster har dobbeltfunktion og kan skubbes og trykkes på, hvilket hjælper til at holde et stilrent look. Der er i år tilføjet en søgefunktion på en dedikeret knap, men funktionaliten fungerer desværre ikke i Danmark. Samsung har begrænset sig til fire sposorerede app-knapper i bunden, hvoraf den ene er deres egen Samsung TV Plus-app, men chancen for at netop disse fire er dine go-to-apps er nok meget lille. Der er desværre ikke mulighed for at skifte genvejene ud. Det er efterhånden flere år siden, at Samsung fjernede genvejen til valg af input, så her skal man en tur forbi hovedmenuen for at hoppe til eksempelvis HDMI-input for din spilkonsol eller eksterne medieboks. Materialekvaliteten af den sorte plastic-fjernbetjening efterlader en del tilbage at ønske og føles billig og alt for let. Et TV i high-end klassen fortjener bedre. Knapperne er dog fornuftige at trykke på om end tastetryk ikke altid opfanges lige responsivt af TV'et. Vi ved at Samsung kan lave noget bedre. På bagsiden findes et lille solpanel til opladning af fjernbetjeningen, som ellers kan foregå manuelt via en USB-C-port i bunden. Vil man hellere betjene TV'et via en app på telefonen, så er SmartThings-app'en en mulighed, hvor man også kan få skudt en genvej til styring af TV'et direkte på låseskærmen på telefonen, men det er desværre kun en genvej til at åbne app’en og ikke et fuldt sæt kontroller på låseskærmen, som man måske har prøvet med Apple's Apple TV remote app.Annonce:TV-højttalere
Specifikationerne for S95F siger, at der er et 70 W 4.2.2-kanals Atmos-lydsystem ombord, hvor man ser basenhederne fordelt på bagsiden. Side- og topvendte enheder gemt i skærmens bagside skal løfte den rumlige fornemmelse af lyden ved Atmos-lydspor. På trods af de mange enheder, så er det særligt på bassen man savner noget punch og den rumlige fornemmelse udebliver i vid udstrækning også. Det er muligt at foretage en rumkalibrering af lyden, men det kan ikke kompensere for manglen på hardware til at levere punch. At enhederne sidder bagpå gør det også hørbart at lyden ikke skydes ud af fronten på TV'et, hvilket ikke højner den samlede lydoplevelse. Man kan med fordel aktivere Samsungs Amplify lydindstilling for klarere vokal. Der kan ikke skrues voldsomt højt op før lyden, men igen er det næppe noget man vil ønske da højttalerenhederne slet ikke er gearet til at spille højt. Vil man have anstændig lyd fra et high-end OLED-TV, så skal man stadig kigge mod Panasonic og med S95F bør man helt klart spekulere i at tilføje eksempelvis en soundbar, som i den billigere ende kunne være én Samsungs egne, men hvor vores egen anbefaling pt. vil være Sonos Arc Ultra, hvis prisen skal være under 10.000 kr. For at få Atmos sendt igennem til din soundbar kan det være nødvendigt aktivere eARC og Automatisk valg af outputformat, da TV’et ellers vil sende to-kanals PCM. Det er ikke nok at angive at lydkilde skal være eARC-porten. Oplevelsen er muligvis anderledes, hvis man tilslutter en Samsung soundbar, men vi testede med Sonos Arc Ultra og her var Atmos først tilgængelig efter disse justeringer. Samsung understøtter ikke DTS-lydspor, så ynder du at se film fra fysiske skiver eller havde du sat næsen op efter DTS-lyden på visse af Disney+ udgivelserne med DTS:X, bliver du måske skuffet.Kalibrering
Udvalget af billedprofiler hos Samsung ligger i den lavere ende, men der er stadig en god portion af profilerne, som er skæve i forhold til referencen. Gamemode aktiveres særskilt og optræder ikke som en profil i oversigten. Med Gamemode aktiveret er der en række genrer at vælge imellem, som forsøger at give en fordel i den specifikke spilgenre. For den mest præcise farvegengivelse bør du vælge "Original", men da der ikke er mulighed for finjustering er resultatet ikke on-par med konkurrenterne. Ydermere når Original-indstillingen ikke op på peaklysstyrke fra de øvrig profiler, hvilket er uheldigt. Movie og Filmmaker-profilerne er identiske i farvenøjagtighed og man kan blot tage udgangspunkt i sidstnævnte til alle kilder og droppe de resterende. Traditionelt set har Samsungs QD-OLED haft for lidt rød i sin justering på de mest nøjagtige profiler og det er også tilfældet på S95F. Med godt 10 nøk op på den røde skala rammer man så tæt på referencen, at det menneskelige øje ikke kan se forskellen. Forventeligt er der skruet op for lysstyrken i HDR, og hvor vi sidste år målte godt 1600 nits i kalibreret tilstand på S95D, så rammer S95F nu 2200 nits på Filmmaker-profilen. Vi måler typisk en del højere lysstyrke på den dynamiske profil - her kaldet Vivid - og har skærmen haft en pause, så kan der da også i et splitsekund måles helt op til 3600 nits. Skærmen skal dog snydes lidt og nærmest være slukket lige inden en måling tages for ellers daler lysstyrken til cirka samme niveau som i Filmmaker-indstillingen. Farverummet på det QD-OLED-baserede panel er ikke udvidet nævneværdigt i forhold til sidste år, men ligger stadig solidt foran de WOLED-baserede konkurrenter fra LG's displaydivision med en dækning af Rec.2020 på 84%.Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Standard (SDR) Eco (SDR) Movie (SDR) Dynamic (SDR) Filmmaker (HDR) Game Original (HDR) Game Standard (HDR) Målinger
Vores "målinger"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret’ strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-120 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet.Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.Billedkvalitet
HDR-ræset er langt fra slut og indtil for få år siden var det 1000 nits vi havde som pejlemærke, hvor de fleste OLED-modeller lå lidt under og kun high-end-varianterne sneg sig over. De sidste år er der dog sket markante spring i peak-lysstyrken, som sidste år røg over 1500 nits og i år rammer over 2000 nits. Husk dog på, at den oplevede ændring af lysstyrke følger en logaritmisk skala, så en ændring på 100% opleves ikke som en fordobling af lysintensiteten. Ikke desto mindre er Samsungs boost af lysstyrken fra sidste års værdi på 1600 til dette års peak på 2200 nits et imponerende resultat, som modsvarer LG's G5-model, som vi så på for nyligt og næsten er en fordobling ift. 2023-modellen S95C. Ud over at matche den seneste generation af high-end WOLED panelerne, så tilbyder dette års QD-OLED-panel stadig et bredere farverum end WOLED, og vi bevæger os stille og roligt tættere og tættere på REC.2020-farverummet. Det er dog værd at nævne, at de fleste film stadig redigeres til 1000 nits og en farverreference, som hedder DCI-P3, som er væsentlig smallere. På trods af dette, så har QD-OLED den fordel, at farverne ikke er "forurenet" med den hvide subpixel LG bruger i deres WOLED (deraf W'et) og dermed fremstår farverne mere mættede på Samsungs variant. Det vil især være røde nuancer du vil opleve dette i, så eksplosioner fremstår med ekstra punch, men da farverne generelt fremstår mere mættede, så giver S95F alt HDR-materiale et løft og de azurblå scener i Avatar 2 var lige så stor en fornøjelse, som sandstormscenerne i Mad Max - Fury Road. Det er værd at nævne, at Dolby Vision stadig ikke understøttes hos Samsung, der i stedet satser på HDR10+. Formatet er ikke helt så udbredt endnu, men mange tjenester er begyndt at tilbyde både DV og HDR10+ på deres titler - senest har Netflix meldt sig under fanerne, som også tæller Apple TV+, Disney+ og Amazon Prime. Brugt korrekt har dynamiske metadata, som fås med HDR10+ og Dolby Vision, potentiale til at give et markant løft i billedkvaliteten, men på skærmteknologier som OLED er fordelen mere nedtonet, da panelet i forvejen har langt større dynamik og kapabilitet end eksempelvis LCD-panelerne. Hvis vi bliver i den direkte sammenligning med LG G5, så var målingen af peaklysstyrken på S95F ikke helt så konsistent, som på LG'en. I Vivid-profilen kunne man kortvarigt nå helt op på 3600 nits, men splitsekundet efter dalede målingen til under 2000 nits. Det samme kunne observeres når man målte på Filmmaker-profilen, hvor S95F relativt hurtigt begyndte at skrue ned for lysstyrken. Ved 25 sekunder satte dimming-funktionen ind og efter den dobbelte tid var lysstyrken halveret. På LG G5 satte algoritmen først ind efter mere end 2 minutter og sænkede lysstyrken i et noget langsommere tempo. I dagligt brug vil der typisk ikke være fuld skrald på lysstyrken så længe af gangen, og det kræver kun nogle sekunders ro for at S95F igen kan levere fuld lysstyrke, men bruger du TV'et i samspil med en spilkonsol, så kunne det godt tænkes at du vil opleve denne dimming af og til. Forskellen i peak lysstyrke kunne i vores målinger godt svinge med helt op til 25%, hvis panelet ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at "køle ned", hvilket også betyder, at det næppe er usansynligt at den reelle peak lysstyrke ikke ligger helt oppe på 2200 nits altid. Resultatet var en del mere konsistent på LG G5. Som på LG G5, så kommer en enorm høj peak-lysstyrke med det potentielle problem, at hvide undertekster - hvis man bruger sådanne - kan blive virkelig intense at se på i visse streaming-apps. Det er ikke et Samsung-problem, men det ændrer ikke på problematikken med, at man kan blive halvblind af at læse underteksterne i visse apps når HDR er aktiv. I samme åndedrag, så er det også især i undertekster, som typisk har ret høj kontrast til omgivelserne, at QD-OLED-strukturen bliver synlig, da det lidt specielle arrangement af pixels giver nogle - til tider - ret synlige farvede konturer på objekter. Det er ikke et panel, som er velegnet til gengivelse af tekst. Samsungs matte skærmbelægning blev introduceret sidste år og den vil nok dele vandene lidt. Der er absolut ingen tvivl om, at S95F er i stand til at kvæle refleksioner i en grad intet andet TV kan, hvilket tydeligt kan ses på billederne herunder. Den helt klare ulempe ved coatingen er, at det mindste lys i rummet får overfladen til at fremstå grålig frem for sort, hvilket ligeledes er markant forskelligt fra WOLED-panelerne, som dermed ofte fremstår mere kontrastrige. Dvs. de omgivelser, hvor coatingen fungerer bedst er samtidigt de omgivelser, hvor ulemperne bliver mest synlige. Fordi lyset spredes så effektivt i coatingen, så er der også tendens til blooming fra lyse elementer på selve skærmen, dvs. meget lyse objekter eller hvid tekst kan have tendens til at få en svag halo omkring sig. Denne effekt er forbedret i forhold til sidste år, men ikke 100% elimineret.Ét af de punkter, hvor Samsung stadig halter lidt bagefter er håndtering af bevægelse. Samsung håndterer filmmateriale i de forskellige varianter af 24 billeder/s uden problemer selv når MotionPlus er slået helt fra, så heldigvis kan man slippe for de artefakter, som enhver indstilling af dette motion-system introducerer. Den periodevise micro-stutter, som vi også har omtalt i adskillige tidligere anmeldelser af Samsung TV, optræder dog stadig i visse sceneskift. Det opleves ved at billedet står stille en enkelt frame lige når billeder skifter mellem to scener - nogle vil lægge mærke til det og andre vil ikke.Forskel i refleksioner mellem hhv. Samsung S95F og Sony AF9 (WOLED). Refleksioner reduceres, men sort fremstår mere grålig.Annonce:Håndteringen af billedmateriale i lavere kvalitet end 1080p er ikke yndlingsdisciplinen, men der bliver også længere og længere mellem disse kilder. I forvejen er eksempelvis SD interlaced-signaler ikke super sjove at se på, men håndteringen af opskalering klares en smule bedre af især Sony og Panasonic. Til gengæld klarer billedbehandlingen gradienter eksemplarisk og der var ikke banding at spotte på disse. Er man utilfreds er der dog yderligere muligheder for at kompensere ved at justere på Noise Reduction, hvilket måske er lidt uheldigt ift. konkurrenterne, hvor man typisk kan justere gradienthåndtering særskilt fra støjreduktion. Kun Sony A95L har klaret sig bedre indtil nu. Slår vi S95F over i spiltilstanden ved at starte PS5'en, så er der adgang til 120 Hz VRR. Med en PC kan den gå helt op i 165Hz. I VRR-mode vil der være en smule flimren i visse scener, hvilket er et generelt issue med OLED i VRR-mode, men det er igen noget som visse personer vil lægge mærke til og andre ikke vil. Slår man VRR fra vil input lag kunne blive så lavt som godt 10 ms, men man skal over i 120 Hz VRR-mode for at komme ned på 5 ms, hvilket er det laveste S95F er i stand til at levere. Samsung har muligheden for at aktivere deres MotionPlus i Gamemode, hvilket kan virke tosset, men spiller du spil, hvor dit udstyr måske kun kan levere 30 fps konstant, så vil Gamemode kunne glatte på billedet uden at du ofrer alt for meget på input lag. Samsungs Gamemode er, som nævnt tidligere, en lidt blandet fornøjelse idet man enten kan få samme peaklysstyrke, som i de kalibrerede profiler, men med helt skæve farver, eller også må man leve med godt 30% lavere lysstyrke når man bruger "Original"-indstillingen i Samsungs Game-konsol. Det er en skam for S95F er en virkelig god partner når det kommer til spilfeatures, men manglen på en god farveprofil sætter en lille dæmper på begejstringen. Som en sidste kommentar, så viser langtidseksponeringen af helt mørke gråtoner, at vores eksemplar af S95F havde en lys plamage midt på skærmen og enkelte helt svage linjer, men det var ikke noget der var synligt under normale forhold.Konklusion
Kvaliteterne ved Samsungs QD-OLED teknologi kan ikke fornægtes og S95F bygger videre på tidligere modellers succes og markerer sig som et af de mest lysstærke paneler vi har testet. Er du ejer af S95DFD-modellen, så vil du dog godt kunne springe dette års model over, da forskellene mellem de to er marginale, men hvis du kommer fra et ældre TV, så er det en klar opgradering.Annonce:Annonce:Samsung S95F fremstår som en premium-model på adskillige fronter - ikke mindst det minimalistiske design med den eksterne One Connect-boks. Det antireflektive filter på fronten vil være et selling point for nogle, men kunne også virke afskrækkende, da ulempen er den grålige tone panelet får, hvilket påvirker den oplevede kontrast i lokaler med en smule lys. Havde Samsung gjort lidt mere ud af fjernbetjeningen ville alle de fysiske elementer af skærmen være helt i top. På billedsiden leverer S95F referencekvalitet i Filmmaker-profilen, men i spiltilstanden må man enten ofre på farvepræcisionen eller på peak-lysstyrken. Håndteringen af bevægelse er en akilleshæl, som har fulgt med Samsungs TV i adskillige år, men ikke noget enhver vil lægge mærke til. Som køber, der leder efter det bedste på markedet skal man vægte sine præferencer. De fire topprodukter ville være LG G5, Sony A95L, Panasonic Z95A og Samsung S95F – med nye generationer fra Sony og Panasonic på trapperne. Alle performer i den absolutte top og som bruger skal man først vælge mellem QD-OLED og WOLED, og dernæst mellem features og styresystem. Forskellene på modellerne er marginale, men hver model har sine fordele og ulemper – S95F bør dog være på din short-list, hvis pengepungen kan holde til det.Referencebilledkvalitet med +2000 nits højlys
Strømlinet design
4x HDMI 2.1 porte og QMS
Effektiv håndtering af refleksionerMat panel giver sort et gråt look i lysere omgivelser
QD-OLED giver farvede omridser
Micro-stutter og dårlig bevægelses-smoothing
Hævet sort/flimmer i VRR
Reklamer i Tizen














