Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Hanga
#359610
Hej

Min lokale antenneforening stoppede pr. 1/7 med at tilbyde Kabel TV og har i stedet givet et valg mellem Allente og Altibox. Jeg valgte sidstnævntes Premium+ og fik gratis deres Ibox med. Jeg har godt nok overvejet om det var nu jeg skulle få anskaffet mig Apple TV, men nu hvor den var gratis ville jeg da lige tjekke den ud - til min overraskelse så sender den tilsyneladende alt i 4k HDR - det er det mit Sony TV fortæller når man trykker info, og går man under billedindstillinger, er det også HDR settings der kommer frem. Det er uanset om det er streaming af TV eller om det er fra apps såsom TV2 Play.

Jeg ved jo at tv kanalerne ikke sender deres indhold i 4k HDR. Hvordan kan det være at boksen alligevel sender det sådan? Laver den en konvertering og er det ikke uhensigtsmæssigt? Det skal dog siges at jeg indtil videre ikke har kunnet se at det skulle give problemer eller fejl i billedet.

Hvis man i stedet bruger deres app installeret på TV'et så er det alm. SDR.

Er der nogen der har erfaringer med det?
#359711
Jeg har ingen erfaring med boksen fra Altibox. Kører den Android / Google TV?

Det er det samme med YouSee Streamer, altså den kører også alt i HDR. YouSees argument er, at det er for at muliggøre HDR fra Netflix, Disney+ mv. Normalt ville man jo have en match-funktion til SDR/HDR10, men jeg vil gætte på, at leverandøren af disse bokse til tv-distributører ikke har implementeret sådan en. Så der må vælges et kompromis.

Det er ikke hensigtmæssigt og jeg synes du bør skifte til SDR i boksens videoindstillinger.
Af Hanga
#359716
Rasmus Larsen skrev: 05 jul 2024, 12:00 Jeg har ingen erfaring med boksen fra Altibox. Kører den Android / Google TV?

Det er det samme med YouSee Streamer, altså den kører også alt i HDR. YouSees argument er, at det er for at muliggøre HDR fra Netflix, Disney+ mv. Normalt ville man jo have en match-funktion til SDR/HDR10, men jeg vil gætte på, at leverandøren af disse bokse til tv-distributører ikke har implementeret sådan en. Så der må vælges et kompromis.

Det er ikke hensigtmæssigt og jeg synes du bør skifte til SDR i boksens videoindstillinger.
Tak for svaret Rasmus.
Ja den er Android baseret - umiddelbart er jeg ikke stødt på muligheden for at ændre til SDR, faktisk er indstillingsmulighederne meget begrænsede.

Det kunne godt tyde på at jeg skal få købt den Apple TV boks i stedet. Det praktiske ved at bruge Iboxen er at man kan sætte tv'et til at gå til den hdmi indgang når man trykker på "TV knappen" - det kan jeg naturligvis også til Apple TV men den starter jo så ikke ved TV kanalerne som Ibox gør.
#359718
Hvorfor en ATV når du har en Nvidia Shield den er der også Altibox App'en til.
Af Hanga
#359719
Radiomanden skrev: 05 jul 2024, 13:33 Hvorfor en ATV når du har en Nvidia Shield den er der også Altibox App'en til.
Jeg har generelt haft lidt udfordringer med at få min Shield til at afspille problemfrit til min Sony. Derfor har jeg bare brugt TV'ets apps. Men ja kunne selvfølgelig give det forsøget igen - det er dog en af de ældre modeller uden Dolby Vision (ligegyldigt ift. TV, men relevant hvis jeg skulle bruge boxen til alt).