Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#370689
Jeg har købt et demo/returneret LG G4 83" fra Elgiganten

Der var en fin kuvert med, der viser nogle flotte farvede trekanter på forskellige A4 sider.

Hvordan ved jeg at TV'et (stadig) er kalibreret?

Kan jeg se optimale settings online for mit tv ved at angive serienummer eller calibration id?

Kan jeg komme til at slette kalibrering ved et uheld? Kan den genskabes?

Informationsniveauet et godt nok ekstremt ringe, jeg er glad for at jeg ikke har lagt 1500.- for sådan noget juks.
#370691
Der kan sikkert her på forummet eller andre sider findes indstillinger til den model. Hvis TVet nulstilles (fabriktilstand) så slettes alt. Bruges andet billedprofil, så ændres det ligeledes.
#370693
Radiomanden skrev: 14 aug 2025, 10:26 Der kan sikkert her på forummet eller andre sider findes indstillinger til den model. Hvis TVet nulstilles (fabriktilstand) så slettes alt. Bruges andet billedprofil, så ændres det ligeledes.
Tager du pis på mig?!
Det vil sige at forretninger og lyssky personer på forumer som dette, sælger en indstilling på dit TV, som du selv eller din ret kloge onkel kan slette på et splitsekund og som ikke kan genskabes?! Og det vil de have 1500.- for, selvom samtlige anmeldelser af high-end tv de sidste 5 år har fastslået at der er ca 0,0001% at hente ved en 'proffesional kalibrering'?

De mennesker burde jo hænge i nærmeste lygtepæl. Jeg fatter slet ikke at et seriøst forum som flatpanels ikke har en stor fed WARNING indlæg som omhandler kalibrering.

For de er da intet andet end plattenslagere!

Gad vide om de også sælger iridium-belagte, xenon fyldte guld hdmi-kabler som giver et mere naturligt billede til kun 4.999 pr meter?


Flatpanels; nedlæg dette snake-oil underforum!
#370695
Tage pis.? Der er da flere steder der han hentes indstillinger til et TV, hvis man ikke vil bruge egne øjne til det, og ændres billedprofiler, så er det en anden indstilling. TVer kan også have seperat indstilling for de enkelte inputs,
#370697
Der er absolut ingen på dette forum, der sælger nogen som helst indstillinger, derimod hjælper folk gerne, hvis der er spørgsmål, og er skærmen testet herinde, er det muligt at bruge de indstillinger, de er kommet frem til, ved kalibreringen.

Nogle skærme vil, hvis de er blevet kalibreret med AutoCal, have den kalibrerede profil overskrevet med de fundne værdier, som ganske rigtigt vil blive slettet ved en nulstilling til fabriksindstillinger...

Læg mærke til, der er forskel på blot at ændre nogle indstillinger eller at foretage en egentlig kalibrering, hvor der benyttes måleudstyr og speciel software.

Det har intet med plattenslageri at gøre, dog vil det nok være spild af penge for hr. og fru Danmark, men nogle vil gerne betale for at vide, at de trækker alt, hvad der kan trækkes ud af skærmen, så billedet er så tæt på referencen som muligt...
#370716
Glæd dig over et godt TV. Og forhåbentlig har du fået det til en super pris

Kalibering eller ej.

Så er movie profilerne tæt på i dag så der går du ikke galt.

Er kalibrering pengene værd ?
For nogle få som ønsker det bedste. For den almindelige bruger kan der nok ikke ses forbedring. Nogle vil endda opleve billedet dårligere da det ikke er overboostet med farver.

Det kan man læse om i andre tråde