Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#368599
disqus_Cr1DFvT0xq skrev: 04 maj 2025, 13:06 ok så du er helt grøn.

Så har jeg et spørgsmål mere.
Hvad er det præcis du vil i tv indstillinger samtidig med at Netflix kører?
Hehe, roger.

Det er funktionen med at styre/forsinke lyd ift. billede. Det er væsentligt nemmere at eksperimentere med, når billede/afspilning kører imens man kan slide frem og tilbage og justere lydforsinkelsen - og det er, mildest talt, omstændigt uden.

(Jeg nævnte med vilje ikke funktionen i det oprindelige indlæg, for ikke at risikere at sende den her tråd ud af en anden tangent :) Jeg har nemlig nogle ret så frustrerende udfordringer med lip sync - og planen var/er egentlig, at jeg gerne vil lave en separat tråd med det, i håbet om at finde en konsistent løsning gennem en fokuseret tråd)

Jeg er iøvrigt ret overrasket over, at den her tråd har 700+ visninger, men ikke flere indspark - taget i betragtning af, hvor universel Netflix’ app er samt hvor nemt det er at teste den beskrevne ‘autopause’. Godt nok er jeg ny på Flatpanels, men havde jeg ikke regnet med. Oh well :)
#371314
Tabula Rasa skrev: 03 maj 2025, 07:41 Hej alle

Netflix’ tv app er begyndt at ‘autopause’ når jeg starter og benytter tv’ets egne menuer. Dvs. at hvis en film/serie er igang og jeg åbner indstillinger, pauser Netflix automatisk den igangværende afspilning mens menuen er åben, og starter automatisk igen afspilning når menu lukkes.

Umiddelbart er det jo egentlig ikke et kæmpe issue. Men jeg har ét bestemt formål hvor afspilning og brug af menu på samme tid er konstruktivt - og omvendt, at autopausen gør det ret så besværligt og omstændigt. Af samme grund ved jeg, at det den her ‘autopause’ er noget relativt nyt og ikke noget, der hidtil har været tilfældet.

Det begyndte for ca. 14 dage siden. Der findes ikke mange tråde omkring det (forståeligt nok, da navigeren i tv menu under afspilning trods alt ikke er noget mange gør ofte), men de få og meget små tråde jeg har fundet, fortæller om lignende erfaringer på tv fra LG og Samsung, og en fællesnævner er muligvis tv fra 2024 eller nyere. Her oplyser en bruger - efter kontakt med Samsung via en ticket - at det ikke er Samsung og deres tv, der har eller skaber denne ‘autopause’ og at det derfor er Netflix. Min egen erfaring er med LG.

Endvidere gælder det for både min og deres erfaringer, uagtet af om det er LG eller Samsung, at autopausen kun sker ved afspilning i app’en fra Netflix. Har selv testet i 7 andre apps.

Er der andre der oplever det samme - og i så fald, hvilken tv model har i? Er jeres pågældende oplevelse med native tv app’s eller Apple/Google Tv?

Nogen der ved hvorfor det sker/og eventuelt har en workaround? Eller ved, om det er ‘working as intended’ (by Netflix) eller om man kan forvente et fix i fremtiden?

På forhånd tak - god weekend allesammen :)
Jeg oplever præcis det samme problem med min families LG TV fra 2024. Ved du om det er blevet løst for nylig?
#371328
Hej

For mit vedkommende forsvandt det igen efter et par uger. Det er efterhånden noget tid siden nu, så mindes ikke præcist om det forsvandt efter en manuel eller automatisk mini app update. Men 'autopausen' begyndte uden en manuel app update, så ligeledes kan det være forsvundet igen foruden.

Jeg har ikke oplevet det siden. Så hvis det sker for dig/jer, se eventuelt om der foreligger en update til app'en og/eller tv'et - og nap den, hvis der gør. Hvis ikke, giv det lidt tid og se om det forsvinder igen, ligesom tilfældet var hos mig.