Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#365898
Hej

Jeg har haft mit nye Phillips 55OLED809 TV i godt en uge, men et problem har fået mig til at starte en reklamationssag ved forhandleren. Jeg tænkte dog, at forsøge her, om nogen havde råd/ideer til, hvordan problemet måske kan/ikke kan løses.

Problemet er, at TV'ets interface, efter nogle timer i standby, bliver ekstremt sløvt. Så sløvt at apps i Google TV ikke kan loade; at fjernebetjenings-input bliver flere sekunder forsinket; at i forvejen-åbne apps lukker ned eller loader forfra.

Jeg mistænker at TVet er maks presset på enten CPU, RAM, eller begge.
Da TVet fint kan bruges og vise indhold i flere timer i streg uden problemer, men at sløvheden er tilbage efter et par timer i standby, får mig til at tænke at det må være et memory-leak et sted i softwaren. Og det er nok i en af de baggrundsprocesser, der køres under standby.

Foreløbig løsning:
TV får en hard-reboot, ved at tage strømmen fra og vente på at det starter op igen. (Og reklamationssag er startet).

Jeg har selv forsøgt at ændre Indstillinger for standby, sleep, auto-sluk, strømspare, mv., uden nogen effekt.

Jeg er meget interesseret i at få input på en eller flere spørgsmål;

a) Nogen, der har oplevet noget lignende på enten samme model-serie eller andre TV med Google TV?

b) Nogle ideer til ting jeg kunne prøve af selv, for at løse problemet?

c) Er der nogen, der har erfaringer med at få Phillips i tale? Jeg har ikke kunnet finde igennem deres supportsider til at få fat i et menneske.

Mvh.

----

PS. Tak til(og for) denne fantastiske hjemmeside! Har ikke været aktiv på forummet her før - men jeg følger indholdet løbende. Jeg har i flere år anbefalet siden aktivt til alle, der kigger efter nyt TV.
Kan det passe at at sidens bagmænd var aktive på EDBprisers fora i forgangne tider?! ;)
#365899
Der har før her på forummet været skrevet om sløve App's, det har været i forbindelse med ældre TVer hvor App's er blevet sløve grundet at TVet ikke har tilstrækkelig kraft til at de kan køre uden problemer, det du beskriver tyder på det samme, dit er nyt, men har ikke seneste Android version, det har Version 12 (Oktober 2021) og er et par versioner gammelt, seneste aktuelle version er 15, den seneste TVet kan have, som må være en 2024 model, er version 14 (Oktober 2023). Nye App versioner kræver mere af den enhed de er installeret på, end dem der var til ældre OS
versioner.

Hvis du vil kontakte Philips service, så er det.

(+45) 35258314

Mandag - Fredag: 09:00 - 18:00
Senest rettet af Radiomanden 15 jan 2025, 10:26, rettet i alt 1 gang.
#365904
disqus_Cr1DFvT0xq skrev: 15 jan 2025, 10:21 Det lyder som om TV'et prøver at opdatere noget i standby som den ikke får lov til eller selv fejler i.
Interessant tanke. Men så skulle opdateringen næsten fejle. For den kan da ikke tilfældigvis være gået i gang, når vi tænder TV'et 20 timer senere, hver gang.

Jeg prøvede en nulstilling på 3. dagen. Uden forbedringer. Og jeg orker ikke at gentage den øvelse særligt mange gange, hvis jeg skal være helt ærlig...
#365905
Radiomanden skrev: 15 jan 2025, 10:08
Hvis du vil kontakte Philips service, så er det.

(+45) 35258314

Mandag - Fredag: 09:00 - 18:00
Tak for svar. Ja, det er ikke det aller-nyeste TV - men det er dælme tæt på, så jeg kan ikke forstå, hvis det skulle være problemet.

Tak for nummeret til Phillips! De tog den med det samme. Og nu venter jeg på at de vender tilbage med løsningsforslag!
#365908
Android 12 er fra Oktober 2021, så det er en som er et par versioner ældre end den burde være på en 2024 model. Den vedligeholdes dog stadig, seneste sikkerheds opdatering er fra December 2024. Det er dog App's det kommer an på, de seneste opdateringer kan kræve mere processorkraft.
#367001
Puha, her kommer den lovede opdatering...
Efter 20+ mails frem og tilbage med alverdens fejlsøgnings forsøg fra Philips' side, forsvandt problemet uden forklaring. Historien og problemerne brudt lidt op:


Del 1) "ET Phone home!?".
TV'et frøs efter længere tids standby, men det skyldtes en eller flere fejl i softwaren som gik ikke håndterede pænt, når TV'et havde mistet netværksforbindelse. Tv'et har sikkert stået og kaldt "hjem" til en masse servere og har ikke kunnet håndterer når de ikke kunne nåes. En ikke-frigivet software opdatering fra Philips' support, installeret via USB, løste problemet med at TV'et frøs uden netværksforbindelse.

Del 2) "Genstart din router".
Netværksforbindelsen holdt simpelthen op med at virke efter ~6timer i standby. TV'et var forsøgt forbundet både med 2.4GHz WiFi6, 5GHz WiFi6, og ethernet. Så Philips begyndte at pege fingre af mit netværksudstyr. Jeg prøvede derfor med ethernet direkte fra YouSee's fiber-router(som jeg normalt ikke bruger) og til tv'et - hvor imens resten af huset var taget af netværket. Problemet var der stadig.

Del 3) "Tovtrækkeriet".
TV'et var købt ved HiFi Klubben, og ved køb reklamerede de med 6mdrs returret hvis man registerede produktet hos Philips selv. Der var link til formularen, og det gav mig ro i maven, da ovenstående problemer startede fra dag ét. Men HiFI-klubben fjernede linket til Philips produktregistrering fra deres side inden jeg nåede at gøre brug af det. Og da ingen søgemaskiner havde siden heller, missede jeg deadline for registrering pga. sammenfald med weekend og ingen support hos hverken Philips eller HiFI Klubben. Philips var ikke til at stikke i og ville ikke lade mig få den lovede returret, da det nu var hele 14½ dag efter købstidspunktet -.-

Del 4) "Vupti".
Imens jeg afventede svar fra Hifi Klubben vedr. returnering af TV'et (nu adskillige uger efter købet), forsvandt TV'ets problemer med at holde netværksforbindelsen under standby. Hverken Philips' support eller jeg selv har noget forklaring på, hvad der har løst sig. Der er ikke modtaget opdateringer på TV'et. Jeg har ikke ændret netværksindstillinger eller setup herhjemme. Jeg har skiftet internetudbyder (men via samme YouSee fiber-forbindelse og ONT). Jeg får nok aldrig svaret. Support sagen er afsluttet.

Del 5) "Slut".
HiFi Klubben tilbød på bagkant at tage TV'et retur mod afslag i prisen på 500kr. Et egentligt rimeligt tilbud, synes jeg. Vi blev dog i stedet enige om, at jeg fik afslag på 500kr i prisen og beholdte TV'et. Pengene går nok til at betale størstedelen af en Google TV Streamer, hvis det en dag bliver nødvendigt. De har været lidt sløve til at svare, og har skulle rykkes for svar. Men jeg er nu ganske tilfreds med deres service, nu hvor det hele forhåbentligt er slut.

TV'et er desuden fantastisk.