Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Tilmig
#372335
Jeg har længe fuldt med på sidelinjen, og har set mig lun på et 65'' LG C4 demo-model fra power som jeg kan få til 7777 kr. Er det go eller no-go at købe demomodeller?

Synes umildbart det lyder som et okay tilbud.
Andre gode bud på 65 tommer til stuen? Jeg er ikke religiøs med det skal være OLED (Kunne også fint være et Mini-led etc). men helst ikke over 8-9000 kr.

Skal kun bruges til flow tv/film/netflix etc, ingen spil, playstation osv.
#372336
Selv om prisen er ok så ville jeg ikke købe et demo OLED. Det har sikkert kørt med fuld knald på lyset. Og. Sikkert reduceret levetid.

Du kan få et nyt B4 for 7000.- Ved godt at C4 er noget bedre.

Men nyt 65” OLEDfor 7000 er efter min mening et godt køb
Af G80
#372337
Enig. Ville også bare snuppe B4 til 7.000 kr. Der er ikke den store forskel, hvilket listeprisen også afspejler. De har bare været lidt undervurderet fordi man har kunnet få C4 i de forskellige størrelser for det meste til samme pris som B4. Især 77" c4 har været god til 10.300 kr.
C4 giver en smule mere lys ellers er der 144hz mod 120hz som kun skal bruges til hvis du er PC gamer. 120 Hz er mere end rigeligt. Og lysstyrken skal man ikke være bange for. De står i fuldt oplyste lokaler i varehusene hvor man kan tjekke dem ud og så meget lys ville man aldrig have der hjemme.

Det er klart der er nogen som er religiøse omkring OLED, men jeg synes det faktisk er der man får mest for pengene. Jeg synes prisudviklingen på OLED og at de sidste par år også er blevet mere lysstærke, har gjort at man skal passe lidt på med LCD fordi man meget let kan få købt noget op til 14.000 kr både inkl før og efter priser som ikke er meget bedre end undskyld mig LCD til 2,3,4.000 kr. Og i sær førpriserne skal man ikke lade sig narre af da førpriserne bare bliver brugt som at få det til at se ud som om tilbudpriserne er super gode. Hvis man undersøger nærmere har de kostet "tilbudpriser" længere tid end de har kostet førpriser. Sagt på en anden måde man kan meget nemt risikere at få minimalt bedre end budget LCD for rigtig mange penge. Med OLED får man en reel forskel der kan mærkes.
Så i mine øjne ser det ud som om at hvis man skal have LCD skal man enten holde sig til budget priser dvs op til 4-5.000 kr og derfra synes jeg man skal kigge efter OLED. Eller også LCD med MiniLED med mange zoner (og det er ikke nemt at finde spec. på hvor mange zoner der er) og det koster lige så meget hvis ikke mere end OLED topmodeller. Eller hvis man SKAL have markant større end 77" feks +90" TV. Da priserne allerede ved 83" stikker lidt af for OLED.

Og hvis du kunne overveje en 77" kan man faktisk få den 8.888 kr i lokalt bilka.
https://www.bilka.dk/produkter/lg-77-ol ... ricerunner

Efter min mening er der kun 2 ting der gør at man ikke skal vælge OLED. Det første er at hvis man på forhånd ved at TV'et skal køre 24/7 nyheder lidt ligesom i offentlige fællearealer, men til det skal man heller ikke have TV der koster mere end 3.000-4.000 kr og hvis man er bange for at solen en dag kommer til at bage dagen lang på TV'et. Hvilket selvfølgelig ingen tv skal udsættes for selvom det er LCD, men der er OLED lidt mere sart.
#372346
En demomodel har stået og brændt krudt af - nogle steder optil 24/7 - og det har en vis betydning når det kommer til specielt OLED

Fordelen er dog at du køber fra en forhandler og du derfor har fuld garanti - men omvendt dit TV har reduceret levetid og hvedebrødsdagene er fyret af i en butik.

Tilbyd ham 5.000 og fortæl ham hvorfor du ikke vil betale mere (han ved det godt men lad ham vide at de gør du også) - siger han nej så find et andet TV